VesterbrosPassage

I randen af Tivoli

Aage Stentoft, til et nyt Apollote- ater, der eksisterede 1951-58. Min omtale af Slukefter, Kisten og Apollo kan måske forekomme en og and en læser noget summa ­ risk. Det skyldes, at jeg indgående h a r omtalt disse fortræffelige temp ler for det københavnske h um ø r i bøgerne Køb blomster, køb blomster om sangerindepavilloner og varietéer og Københavnerliv der blev borte tildels om samme tak­ nemmelige emner. Begyndelsen til Tivoli Der findes en righoldig litteratur om Tivoli, men gå ud en om dette verdensberømte forlystelsesetab­ lissement lader sig naturligvis ikke gøre i en bog om Vesterbros Passa­ ge, hvor den folkekære have ha r sin pompøse hovedindgang. Længe før det lykkedes det kø­ benhavnske bystyre at få militæret til at opgive den forhad te fæst­ ningslinie omk ring de gamle byde­ le, havde Georg Carstensen begået den genistreg at fravriste krigsmi­ nisteriet et stort stykke af det mili­ tære terræn til anlæggelsen af Kjø­ benhavns Sommer-Tivoli og Vauxhall i 1843. At den enevæl­ dige konge, Christian V III, bifaldt hans plan, skal efter sigende have været ud fra den opfattelse, at når befolkningen bliver unde rho ld t, 39

schweizerstil indgik siden i Tivolis nye facadebebyggelse, der omfat­ tede det nuvæ rende portparti og ensartede, lange bygninger til hver side, hvo ra f den længst inde mod bymidten r umm e d e Tivolis konto­ rer, et par butikker og den nævnte varieté, de r nu havde fået ganske f o rn emme rammer. Københav­ nerne blev dog ved at kalde den Kisten. Un d e r en senere direktør, Peter Wunsch, blev den gradvis omd a n ­ net til boulevardteater med farcer og revyer, og i 1918 ænd rede han navnet fra det sjældent benyttede Tivoli Varieté til Apolloteatret. Wunsch drev teatret indtil 1923. I teaterhistorien vil Apollo blive husket for sine elegante revyer, der ikke mindst u n d e r krigen og den tyske besættelse var overor­ dentlig popu læ re på g run d af deres uhø rte dristighed. Det kunne næsten ikke gå anderledes, end at en tyskbetalt te rro rbande sprængte hele huset i luften. Det skete efter teatertid den 19.januar 1945. Tea tre t blev ikke genopført; men re staurant Olympia i Axel- borg blev senere ombygget af det gamle Apolios sidste direktør,

Slukefter, Kisten og Apollo Vi s p ringer nu over på den anden side a f Vesterbros Passage og tager tråden op, hvor vi slap den med Indu stribygn ingen og Loppestik­ ket, d e r begge forsvandt i begyn­ delsen af 1977. Hvor d e r nu som nabo ude fte r til den beskedne g run d , hvor Lop ­ pestikket stod, ligger et tempel for stegte bøffer i engelsk stil langt til­ bagetrukket på g run d e n , A Here- ford Beefstouw, lå tidligere helt ud til fortovet Apolloteatret, der dog siden ødelæggelsen u n d e r krigen f rem tråd te med sin gamle facade som et skæ rmbræ t for en biludstilling. På d en n e g r u n d opførtes, da fæstningen faldt, og d e r af vold­ graven kun blev levnet Tivolisøen, der dog var noget større end den nuvæ rende, en varietébygning til afløsning a f den gamle sangerin­ depavillon Slukefter ved voldgra­ vens bred, som havde ligget der siden kort efter Tivolis start. Tivoli Varieté, som det ny sted officielt hed, blev drevet a f William Rant- zau, men hed i fo lkemunde Kisten, først og fremme st fordi den lå »på gravens rand«. Denne pavillon i