VesterbrosPassage

en lejlighed i Centralhotellets byg­ ning. Det var en u n g studine, der den 4.september skød ham og sig selv bagefter. Motivet var jalousi. Forfatteren, de r blev 44 år gam ­ mel, skal have lovet h e n d e ægte­ skab, men var i forvejen gift. Esmann, d e r også var en kendt journalist, havde sin litterære de ­ but i 1885 med novellesamlingen Gammel gæld. H an gjorde stor lykke med en række m u n tre skuespil, bl.a. Den hærefamilie og Det gamle hjem. I de sidste godt tre måned e r af sit liv kunn e Esmann fejre sit livs succes som causør i Sommerlyst på Frederiksberg. Det var på kar- riérens tinde, d ø d e n ram te ham så brat en sep temberna t på hjø rne t af Rådhuspladsen og Vesterbros Pas­ sage. Lurblæserne ved Paraplyen Rådhusets arkitekt, Martin Nyrop, foreslogi 1899at rejse en søjle med statuen a f en lurblæser på hvert hjørne a f Rådhu sp lad sen og Ve­ sterbros Passage. For at se, hvor­ dan det ville virke, blev de r f rem ­ stillet en a ttrap med en enkelt lu r ­ blæser på toppen ud for Paraplyen, men den indhøstede ikke mange bifaldsytringer, tværtimod. Den beskedne statue på den mægtige søjle blev fjernet, og hverken den eller pen d an ten på den a nd en side

a f gaden blev ud fø rt i det rette ma­ teriale for blivende kunstværker af denne art. Inspireret af Nyrops tanke skabte imidlertid billedhuggeren Siegfried Wagner sin dobbeltsta­ tue af lurblæserne, som blev rejst i 1914 i en helt anden del af Råd­ huspladsen, bekostet af Carlsberg- fondet. Om tren t hvor a ttrappen havde stået u d for det berømte hjørne stod der i forrige å rhund rede s slutning et offentligt pissoir, ved hvilken kuskene i reglen standsede hestesporvognene, der kom den lange vej fra Frederiksberg. Så steg de trængende h e rre r af vognen og forrettede deres ærinder, mens damerne tappert kneb knæene sammen og lod, som om de ikke så det. Når alle var vel ombord igen, fortsatte man den sindige færd ind gennem den indre by. De første lige numre Richshuset, den syv-etagers ejen­ dom, der rejste sig på Centralho­ tellets g rund , var opført for ejen­ domsselskabet Gorm efter tegnin­ ger af Alf Cock-Clausen. Oppe i tårnet står to figurer af E.Ut- zon-Franck, regnvejrspigen og sol­ skinspigen, der fung e re r som ba­ rometer. Er der regn i luften, kommer pigen med paraplyen ud,

og er vejrudsigten bedst tænkelig, rykker pigen med cyklen frem. I Richshuset blev de r indrettet en m od e rn e storrestaurant, Scan- dia Nordisk Restaurant, som dens officielle navn var, med tilhørende konditori på mezzaninen på selve hjørnet, konditoriet København. I stuen indrettedes bl.a. café Den lille Hornblæser og en automatca­ fé, der senere kom til at h ed de Snap og i 60’erne blev slået sam­ men med et nabolokale u n d e r navnet Westfalia. I den nyeste tid ha r der i stuen været ind rette t små biografer, C i n em a l ,I I o g l l l , som 1. juli 1977 blev suppleret med Ci- nema IV og V. Alle drives efter princippet: »Først og fremmest underho ldn ing«, og med denne målsætning behøver man åbenbart ikke at frygte nogen biografkrise i København. Scandia, de r nød stort ry som dansetempel i swingpjatte-perio­ den i 40’rne, lukkede l.maj 1964. Det hed i pressen ved det store etablissements lukning, at køben­ havnerne ikke længere gik ud for at spise dyrt, men blev hjemme foran fjernsynsskærmene. I r e ­ staurantens storhedstid var der pengerigelighed, men man kunne ikke købe varige f o rb rugsgoder af ordentlig kvalitet. Derfor blom­ strede byens forlystelsesliv un d e r og umiddelbart efter krigen. 29