VesterbrosPassage

være pro tek to r - r amm e d e man symbolsk den første pæl ijo r d e n til det, der skulle blive No rden s stør­ ste tømmerkonstruk tion. Det skete i øvrigt i et forfærdeligt vejr, og det nyligt rydd ede og p lane rede vold­ terræn henlå som en arktisk ød e ­ mark. Den ene a f komitéens tre vicepræsidenter, den slagfærdige direk tør Philip Schou fra Alumi- nia, som havde opslugt Den konge­ lige Porcelainsfabrik, fo rmed e med k laprende tænd e r et slagords- agtigt rim: »Hvad i sne vi så, skal i tø opstå«. Komitéens præsident var lens­ greve Krag-Juel-Vind-Frijs, som var chef a f navn, men ikke a f gavn. Primus motor h a r så afgjort været Philip Schou, som var vicepræsi­ den t for industriafdelingen. De to a nd re vicepræsidenter var grev Danneskiold-Samsøe fra la n d ­ brugsafdelingen og Heinrich Hansen fra den kunstneriske a fde ­ ling. Sidstnævnte var veteran fra 1872-udstillingen, hvor han også havde været præsident for kunst­ afdelingen. Man skønnede altså, at Køben­ havn ville få omk ring en million gæster i udstillingssommeren, og i bo rgerrepræsen tationen s sidste møde i 1887 henstillede det æ rede medlem H a r tm a n n til magistraten at sørge for, at Vesterbros Passage fik mere lys. H an sagde, at »som

lande u d e n for Skandinavien inte­ resseret i at udstille, nemlig Rus­ land, England, Tyskland og Itali­ en, så der faktisk blev tale om en europæisk udstilling af noget nær det omfang, man kendte fra and re storbyers verdensudstillinger. Fo rfatteren og journalisten H e rm a n Bang op tråd te som en slags rejsende ambassadør for u d ­ stillingskomitéen i Sverige, vist nok med et udmæ rk e t resultat. Tonsvis a f avispapir blev gennem mange måned e r b rug t til forherligelse af udstillingen og forsikringer om, at en million gæster ville komme til København den eventyrlige som­ mer, da Indu strifo ren ingen s ju b i­ læum faldt sammen med 100-året for ophævelsen a f stavnsbåndet. Det var ikke mindst af denne grund , at man den gang, i m od ­ sætning til 1872, havde taget la n d ­ bruget med. Forberedelserne til »udstillin­ gen«, et ord, de r havde fået slag- ordsagtig karakter, var årsag til, at København fik sine første of­ fentlige nødtørftsanstalter, omend de perm anen te dårlig nåede at blive færdige, inden udstillingen var forbi. Bladene bragte satiriske tegninger af trængende turister, der med et jaget blik i øjet piskede r u n d t i gaderne for at finde et pis­ soir. Når udstillingen ville trække en million mennesker til hoved ­

staden, regnede man naturligvis med, at hele byen ville blive over­ svømmet af turister. Det blev den også. Alene fyrstebesøgene, der omfattede den tyske kejser og den russiske zar, tiltrak en betydelig del a f d en europæiske beau monde. Man havde valgt den 39-årige Martin Nyrop som udstillingens arkitekt. H a n skulle siden på samme g r u n d komme til at opføre Københavns rådhu s, hvor hans sp rud lend e fantasi også h a r givet sig ma rkante udslag, selvom byg­ ningens formål satte visse grænser. Med hovedbygningen til 1888-ud- stillingen kunne h an boltre sig uhæmmet. Nyrop havde besøgt store udstil­ linger i London, Liverpool og Ed inbu rgh, og de r har han nok set ting, som ha r stimuleret den fan ta ­ si, han har haft i rigt mål i forvejen. H an skabte et sandt eventyrslot med tårne og tinder og en mægtig kuppel med flagstang i midten. »Et fépalads« kaldte man det i blade­ ne, og gennem talrige træsnit og fotografier a f både det ydre og det ind re kan vi stadig få bekræftet, at det var et temmelig fantastisk stykke arkitektur, selvom de r kun var tale om en interimistisk byg­ ning a f træ. Den 12.marts 1887 - tre dage efter, at komitéen havde været hos kongen og fået hans tilsagn om at

18