VejledningForGasOgVandmestre
8 Colding udarbejdet Besvarelse blev antaget og kom til Udførelse med nogle a f en engelsk Ingeniør foreslaaede Ændringer. Forarbejder og Anlæg gik ret langsomt fra Haanden, og først 1859 blev det nye Vandværk færdigt til Brug. Dette Vandværk hentede sit Vandforbrug fra Damhussøens Op land, og den sydlige Del a f denne Sø indrettedes til Samlebeholder for Vandet, idet den blev oprenset og omgivet med stenklædte Lerdæm ninger. Hovedmængden a f det Vand, der opsamledes i Søen, var Overfladevand, som tilførtes gennem Harrestrupaaen, men samtidig
Fig. 1. Værket ved Axeltorv i Tredserne. blev der desuden forskellige Steder langs denne Aa udført Boringer og Brønde. Disse var alle artesiske, d. v. s. de havde saa stor Stighøjde, at Vandet i Jordhøjde løb ud a f Borerørene som a f en Kilde. K ilde vandet førtes til Damhussøen gennem et aabent Løb med lerklædte Sider og beskyttet ved Markvandsgrøfter langs Siderne. F ra Damhussøen flød Vandet gennem et indgrøftet aabent Løb til Byen og førtes i en Jærnrørsledning over Frederiksberg Grund til St. Jørgenssøerne, der ligeledes blev oprensede og inddæmmedes som Samlebeholdere. Herfra lededes Vandet ind paa 5 Sandfiltre, og det filtrerede Vand oppumpedes ved dampdrevne Pumpemaskiner og fo r deltes til Forbrugerne gennem et Net a f Jærnrørsledninger under et T ryk af 140 Fod Vandsøjle. Det var en umaadelig stor Forbedring a f Byens Vandforsyning, som blev gennemført ved dette Anlæg, hvis Hovedprinciper: Rensning ved Sandfiltration og Fordeling under højt T ryk , er de samme, som følges i Nutiden. Mange a f de den Gang lagte Støbejærnsledninger
Made with FlippingBook