VejledningForGasOgVandmestre

Gassens Fremstilling. I n d le d n in g .

Naar de i Naturen forekomm end e Stoffer indvirker paa hinanden under passend e Om stændigheder, indgaar de ofte indbyrdes F orb in ­ delser, der har gan ske andre Egen skaber end de Stoffer, hvoraf de dannes. Som Ek sem p el kan anføres Forbrænding a f Koks. Luften, der findes overalt ved Jorden — den atm osfæ riske Lu ft — ind eho l­ der væ sentlig to fo rsk ellige Luftarter »Ilt« og »Kvælstof« m ed ganske fo rsk ellige Egen skaber. Opvarmer m an Koks i en Kakkelovn til en vis Temperatur — Antændelsestemperaturen — brænder de, naar den atm osfæ risk e Lu ft har Adgang til Ovnen, og Koksene vil efterhaan- den brænde bort, saa kun A sken bliver tilbage. Ved Forbrændingen forb inder det faste »Kulstof« i Koksene sig m ed Ilten i den atm osfæ ­ riske Lu ft og danner en and en Luftart, der kaldes »Kulsyre«, medens K væ lstoffet ved Forbrændingen ikke indgaar Forbindelser m ed Kok­ senes Bestanddele. Den efter Forbrændingen tilbageblevne Aske er B estandd ele, der ikk e forb inder sig m ed Lu ftens Ilt til lu ftform ige Stoffer. Den dannede Kulsyre blander sig m ed Kvæ lstoffet fra den atm osfæ risk e Lu ft og bortledes genn em Skorstenen. Lukker man Spjæ ldene, saa den atm osfæ risk e Luft ikke kan faa Adgang til Kak­ kelovnen , slukk es Koksene efterhaand en, idet Ilten, der er nød v en ­ d ig til Forbrændingen , nu ikk e er tilstede. D et karak teristiske ved en Forbrænding er altsaa, at et brændbart Stof — K u lstof — forbinder sig m ed Lu ften s Ilt, naar det brænd­ bare Stof opvarm es til Antændelsestemperaturen, og der dannes et nyt Stof — Kulsyre — der har ganske andre Egen skaber end de S tof­ fer, hvora f det er dannet. Ved Forbrændingen udvik les Varme, og Stoffets Værdi som Varmegiver afhænger af den Varmemængde, som Stoffet kan udv ik le ved Forbrænding. Som Maal for Varmemængde anvendes den Varm emængde, der kan opvarm e 1 kg. Vand 1 Grad