VedVestrekirkegårds100ÅrsJubilæum_1970

V E S T R E K I R K E G Å R D S O M H A V E O G P A R K

hvorefter der gik mange år, inden nye planter til retablering kunne skaffes. Den større udvidelse langs kirkegårdens vestside, der i 1922 blev projekteret af arkitekt Holger Jacobsen, er holdt i en arkitektonisk meget streng stil. Anlæggets trappepartier og balustrader er tyde­ ligt inspireret af de klassiske italienske haver. I de seneste år har de grønne rolige græsflader igen bredt sig ud over gravstedsafdelingerne. Gravstedsskikken går efterhånden mere i retning af det kollektive, bort fra individuelt anlagte grave. Askefællesgrave og kistefællesgrave med græsdække foretrækkes af mange, der føler sig tiltalt af disse forenklede former for gravsteds- anlæg. Mest værdifuld for kirkegårdens helhedspræg har plantningen af elme- og lindetræerne langs hovedalleerne været. Bortset fra at oktoberstormen i 1967 slog nogle slemme huller i allérækkerne, står træerne intakte og kan holde mange år ud i fremtiden. De bærer tydeligt præg af at være plantet på tidspunkter, hvor de økonomi­ ske betingelser har været forskellige. Nogle partier består af fint formede planteskoletræer, medens det ses, at man andre steder har måttet nøjes med at plante tilfældigt opgravede frøplanter. En overgang, formentlig først i trediverne, har man haft en forkærlig­ hed for at udskifte gamle alléplantninger med birketræer, som ikke giver nogen samlende allévirkning. Virkningen af de mange brogede arter og former af træer og buske er i årenes løb neddæmpet noget ved indplantning og beva­ relse af tax, således at kirkegården i dag har en meget smuk be­ stand af denne smukke, nordiske stedsegrønne plante. I det hele taget er tendensen i de senere år gået i retning af, at man ved ny­ plantning har forsøgt ved brug af nordiske planter at skabe en rolig og harmonisk beplantning, der kan danne en værdig ramme om gravene.

67

Made with