VedVestrekirkegårds100ÅrsJubilæum_1970

S I G U R D J E N S E N ophørt eller ophører dermed. Vedkommende frihedskæmperes på­ rørende kan blive begravet i gravstederne, idet der i så fald træffes en særlig ordning. Det er et udvalg, nedsat af organisationen »Frihedskampens veteraner« og kirkeministeriet, der har udpeget de grave det drejer sig om. På de fem kirkegårde, som K ø ­ benhavns kommune administrerer, er der i alt tale om 1 1 7 grav­ steder, heraf 44 på Vestre kirkegård. De danske soldater, som faldt den 9. april 1940, mindes på kirkegården ved Arne Bangs bronzeskulptur »En falden«, skæn­ ket af »Justitsråd Eibeschiitz’s og Hustrus Legat« 1940. Den står i plænen ved hovedindgangen. I besættelsestiden og i årene derefter blev tyske soldater i be­ tydeligt antal og tyske flygtninge i overordentlig stort antal be­ gravet på Vestre kirkegård. De første medlemmer af den tyske værnemagt, der afgik ved døden i hovedstadsområdet, blev be­ gravet på Bispebjerg kirkegård, hvor værnemagten allerede i 1940 havde rekvireret en begravelsesplads. Den var ikke særlig stor, for tyskerne regnede med, at krigen ville blive kortvarig. Da den trak ud, og behovet for gravpladser voksede, beordrede værnemagten i 1944 næsten alle de begravede tyske soldater fra Bispebjerg kirke­ gård (knap 250) overflyttet til en anden og større gravplads på Vestre kirkegård. Her var der plads til 1.092 grave. Da man var nået frem til midten af marts 1945, var godt 700 taget i brug. På dette tidspunkt måtte man imidlertid se en helt ny situation i øjnene, for tyske flygtninge i titusindvis var begyndt at strømme ind i landet, og mange af dem blev anbragt i København. Det var i stort omfang gamle, børn og invalider. De var underernæ­ rede, udmattede og dårligt udstyret med tøj og sengetøj. Syg­ domme af mange slags grasserede blandt dem, og dødeligheden var uhyggelig stor. Den oprindelige tyske begravelsesplads (beteg­ net A , B og C) måtte derfor successivt udvides (med afdelingerne

50