VedVestrekirkegårds100ÅrsJubilæum_1970
S I G U R D J E N S E N nåletræer af mange forskellige arter og det tæt derved liggende stenhøjsanlæg med dets rige beplantning. Flere af kirkegårdens afsnit fik efterhånden helt skovkarakter, fordi man beplantede alle forsømte linie- og frijordsgrave med træer, både løv- og nåle træer. Når et sådant kvarter på ny skulle tages i brug til begra velser, blev der foretaget en grundig udhugning, men enkelte af de smukkeste og mest veludviklede træer fik gerne lov til at stå tilbage, hvad der naturligvis var med til at give kirkegården dens særlige karakter. Den tid, da gravene på Vestre kirkegård kun måtte forsynes med et beskedent trækors, var forlængst forbi. Med indførelsen af fa miliebegravelser var kommet opstilling af stenmonumenter, ofte i særdeles bekostelig udførelse. Hver tid fulgte naturligvis sin smag, og moderne skiftede. I årenes løb har der nu og da været bevægel ser i gang for at få mere smagfulde monumenter (d.v.s. monumen ter, der i højere grad passede til den pågældende tids smag), og i årene efter i. verdenskrig var der ligefrem planer om at lave en kommunal præmiekonkurrence med tilknytning til Vestre kirkegård. Men det blev dog ikke til noget. En kunstnerisk udsmykning af kirkegården som helhed fik man i 1929, da Svend Rathsacks bronzefigur »Moder Jord« blev opsat over hovedindgangen. Den blev skænket af Københavns kom munes kunstfond. I mellemkrigsårene var antallet af ligbrændinger jævnt sti gende (i 1939 ca. 30 pct. af de i København døde personer), og i 1929 blev der, som tidligere omtalt, bevilget penge til anlæg af en urnehave på Vestre kirkegård. Man valgte at placere den ved den firkantede dam i nærheden af hovedindgangen.Denne var omgivet af skråninger, som hidtil havde været benyttet til bøme- begravelser. Men de var nu hjemfaldne. Indtil da havde det været sådan, at hvis man ønskede at erhverve et urnegravsted på Vestre
44
Made with FlippingBook