VedAlderstrosts_1862-1912

ALDERSTRØST VED NORREBROGADE

92

Hvilken stor Glæde var der ikke herved beredt disse 23 gamle Mennesker, af hvilke kun 2 vare i Halvtredserne, medens 14 vare i Tredserne, 6 i Halv­ fjerdserne og 1 i Firserne; for den Sidste, Guldsmedemester N. Ebbesen, blev Indflytningen dog skjæbnesvanger, han døde allerede Dagen efter, medens til Gjengjæld to af de Andre, Enkerne Weisscher og Leverents vedblev at have tilhuse i deres nye Bolig i ikke mindre end 26 Aar. „Alderstrøst1 var en Be­ givenhed i Haandværkets Verden, som den ogsaa var det for Norrebro, der den Gang var et nyt opkommende Kvarter paa den anden Side Demarkationsliniens Terræn. St. Johanneskirken, den første udenfor Byens gamle Volde opførte Kirke, havde i sin Tilblivelse mange Vanskeligheder at overvinde. Den første Opfordring til at rejse den fremkom i 1852, men der gik fire Aar, for Grundstenen kunde lægges, og først i Avgust 1861 kunde dens Indvielse finde Sted. Saa gik det langt hurtigere med „Alderstrøst", Beslutningen om Stiftelsens Opførelse blev tagen den 26. Februar 1862, og allerede ved Oktober Flyttedag Aaret efter stod den færdig til at modtage sine Beboere. Kirken og Stiftelsen ere to samtidige, for Norrebro betydningsfulde Institutioner, der i det Ydre bandtes sammen ved den fælles Bygmester, Arkitekt Theodor Sorensen, og i det Indre ved Kirkens unge, fremragende Præst Rudolf Frimodt, der fik sin hyppige Gang i den nye Stiftelses mange Boliger. Ogsaa efter Beboernes Indflytning vedblev Bygningskomiteen, Det er saa­ ledes, endnu medens den bestaar, at Foreningens Bestyrelse den 25, Januar 1864 vedtager et Regulativ for den indre Orden i Stiftelsen, og at Generalfor­ samlingen den 9. Maj 1864 vedtager de fornødne „Grundbestemmelser for Stif­ telsen Alderstrøst" i ikke mindre end 27 Paragrafer, De ere aftrykte nedenfor mellem Bilagene- Efter dem skulde Stiftelsen ledes af Foreningens Bestyrelse, medens denne sammen med Haandværksstandens Delegerede i Repræsentantskabet skulde udgjore Stiftelsens Generalforsamling. Bestyrelsen skulde hvert Aar vælge en Kasserer, en Bogholder, en Sekretær samt øvrige for Stiftelsen fornødne Funktionærer; den skulde videre hvert Aar aflægge en Beretning og et Regn­ skab for Stiftelsens Generalforsamling, hvorved er at mærke, at Regnskabet skulde være revideret af to af Haandværkerforeningens Generalforsamling valgte Revisorer, og derefter skulde en Afskrift af saavel Beretning som Regnskab meddeles Haandværkerforeningen til behørig Offentliggjorelse, Det er en lidt indviklet Ordning, men nu var der en Ordning, og i December 1864 ophører da Bygningskomiteen at virke efter at have aflagt et fuldstændigt Regn