VedAlderstrosts_1862-1912

LOTTERISTRID

82

R. Ette. Der var altsaa Tillid til Bestyrelsen, men selvfølgelig blev dog det af det nye Regulativ fordrede Kontroludvalg valgt og kom til at bestaa af Over- retsprokurator J. H. Jacobsen, Journalist J. S. Trier og Malermester A. J. C. Riise. Det Væsentlige var og blev dog, at Lotteriets Administration, der stod under Bestyrelsen, nu som for kom til at bestaa af Clément og Øberg, der som ny Fælle istedenfor Kornbech fik Repræsentantskabets Formand Sadelmagermester P. C. Olsen. Den saaledes sammensatte Administration vedblev uforandret til 1877, saa døde først Clément og derpaa Olsen, der ved Bestyrelsens Valg erstattedes af henholdsvis Tømmermester Chr. Rothe og Tojmager N. P. Christensen. Men nu vare Lotteriets fede Aar forbi. Som ovenfor nævnt var der kommet en Række nye Lotterier til, Konkurrencen trykkede, Det gik nedad med Lotteriets Udbytte, som endda skulde deles med Andre. 1878 blev det nødvendigt at danne et Reservefond for at kunne møde alle Eventualiteter, Serie B i 1884 gav ikke alene intet Overskud, men endda et ganske klækkeligt Underskud. Det blev nødvendigt at spare paa forskjellig Maade, og bl. A. traadte da Tojfabrikant Christensen tilbage som Administrator. Nu var der kun to Øberg og Rothe, men da Øberg døde i 1885, konstitueredes Christensen i hans Sted for den korte Tid, Lotteriet endnu bestod. Ved den kongelige Bevilling af 19, April 1886 ord­ nedes det da bestaaende Industrilotteri-Kaos paa den Maade, at alle Tidens Industrilotterier samledes i „Almindeligt dansk Vare- og Industrilotteri“, om hvis Overskud det bestemtes, at det skulde deles i 23 ligestore Dele, af hvilke to skulde tilfalde Haandværkerforeningen, Lotteriet havde, lige siden Tanken om det i 1852 kom op, spillet en stor Rolle i Foreningens Liv. Det havde affødt baade Uro og Strid, og Striden havde drejet sig om baade store og smaa Ting, om Principforhold, saavel rene som blandede med Sporgsmaal om økonomisk Fordel, og om denne eller hin enkelte Gjenstand som Gevinst i Lotteriet. I 1870 klages der saaledes en Gang over, at en som Gevinst opstillet Symaskine ikke var dansk Arbejde, og en anden Gang over, at et Ur var ansat til en for hoj Værdi, Den sidste Sag kom endda for en Generalforsamling og blev Gjenstand for en Retssag, Forsaavidt falder det ikke uden for Rammen, at Lotteriets sidste Aar blev en stadigvarende Strid med de andre Industrilotterier. Men der var noget rent ud uhyggeligt ved den i stigende Grad baade hensynsløse og smagløse Agent- og Reklamekamp, der udviklede sig, og som paa een Gang saavel brandskattede Lotterierne som pla