VedAlderstrosts_1862-1912

71

KAMPEN FOR ET LOTTERI

5. September 1856 sender Justitsministeriet den sammen med to andre Ansøg­ ninger fra henholdsvis Grosserer Fr. Sommer og Silke-, Ulden- og Lærredshandler Hermann Sally Cohen til Erklæring i Indenrigsministeriet. Resultatet heraf bliver, at Manufakturhandler H. Cohen, der vilde oprette „et Ekviperingslotteri“, faar Afslag, at Grosserer Sommer, som ovenfor nævnt, faar en Fornyelse, strengt begrænset til et Aar, og at der overfor Haandværkerforeningen udtales, at den ikke kan faa en Bevilling gjældende for ti Aar, men efter et nærmere Andra­ gende derom nok for eet Aar. Det var en Skuffelse for Foreningen. Under 9. Februar 1857 skriver Be­ styrelsen til Ministeriet, at det med Længsel imødesete Svar havde „meget ned- slaaet" dens Forventning, men derfor gav den dog ikke tabt. I sin nye An­ søgning androg den om en Koncession gjældende for fem Aar og kun subsidiært om en Koncession for et Aar, og det endda kun hvis Foreningen kunde faa Udsigt til, at Koncessionen vilde blive fornyet. I Skrivelse af 5. Marts 1857 svarede Ministeriet nu, at Bevillingen „under ingen Omstændigheder" kunde meddeles for længere Tid end eet Aar, og meddelte endvidere, at Foreningen kun vilde faa en etaarig Bevilling, hvis den udtrykkelig søgte om en saadan. I den Anledning blev der afholdt et Møde i Foreningens Bestyrelse den 9. Maj 1857. Nu maatte der tages endelig Stilling til Sagen. Der var tidligere gjort endog stærkt gjældende, at en kun etaarig Bevilling havde man absolut ingen Brug for, men Talsmændene for denne Anskuelse maa være blevne overstemte eller have skiftet Mening. Efter et kort Referat af Ministeriets Skrivelse hedder det videre i Protokollen: „I Anledning heraf troede man, omendskjondt man ikke kunde opnaa det Ansøgte for det tidligere forønskede Tidsrum, dog for Ojeblikket ikke [at] burde opgive Sagen og bestemte derfor at indgive et nyt Andragende i Medhold af Ministeriets Skrivelse". I Henhold hertil fik Foreningen under 9. Juni 1857 Bevilling til for eet Aar, fra 1. Januar 1858 at regne, at for­ anstalte en Lotterifordeling af indenbys Haandværksfrembringelser paa Vilkaar af, at Lotterifordelingen slutter sig til Klasselotteriets Trækninger, at dens Be­ styrelse underkaster sig den Kontrol, som nærmere maatte blive anordnet, og at der i Spilleplanerne anføres saavel Værdien af de enkelte Gevinster som en Bemærkning om, at det Offentlige ingen videre Garanti har med Hensyn til Lotteriet. — Nogle faa Dage efter fik ogsaa Idiotanstalten Koncession paa et Lotteri, men det maa væsentlig betragtes som en Fortsættelse af det Sommerske; det optog dettes Spilleplan og gav Frilodder til dets Spillere.

Made with