VedAlderstrosts_1862-1912

46 DA HAANDVÆRKERFORENINGEN BLEV TIL Farligt op, Udkastet manglede jo al Garanti for den rette Hævdelse af „Kjøb- stædernes særegne Industri og Kjøbstadsborgernes Tarv i det Hele“. Og For­ eningen fik i Februar 1849 en Adresse i Stand, der under Navn af „Oldermands-

adressen“ naaede at spille en Rolle; den blev i Principet tiltraadt af Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse, men — førte alligevel ikke til Noget. Saa stillede Foreningen sig da ogsaa afvisende overfor Tidens hele Frihedsrorelse. Da der efter Grundlovens Udstedelse skete Henvendelse til den om at være med i en Tak til Frederik VII for hans store folkelige Gave, mente den at maatte svare afslaaende, og det var sikkert ikke blot, fordi Henvendelsen kom fra to Foreninger, den flere Gange havde vist, at den ikke ønskede at arbejde sammen med. Herefter levede Foreningen i nogle Aar sit Liv i væsentlig uforstyrret Stilhed. Treaarskrigen og de af den affødte For­ hold lod Lavssporgsmaalet hvile, men dette varede dog kun til en Tid. Kampen for og imod Lavene, for og imod Nærings­

Malermester c. Tilly.

friheden brød løs i 1856, og nu var det Alvor. Haandværkerforeningen droges med et Ryk ud af den væsentlig passive Ro, den hidtil havde levet i. Rykket kom, da Malermester A. C. Geisler var Foreningens Formand. Hans Formandstid bliver derfor af væsentlig Betydning, saa meget mere som Foreningen ogsaa under hans Formandsskab naaede at faa en Række faste Opgaver, saaledes som det vil blive vist i det følgende Afsnit,