VedAlderstrosts_1862-1912

DA HAANDVÆRKERFORENINGEN BLEV TIL Bagermester J. A. E. Bock (1843-45), Hof-Blikkenslager Fritz Meyer (1845-47), Skomagermester C. F, Lier (1847-52), Malermester C. Tilly (1852-53)

44

og saa Malermester A. C. Geisler, der blev den første Formand, der sad i længere Tid (1853-63), og det endda i en Tid, der bragte vægtige Begivenheder, hvorom i næste Afsnit, Det, Haandværkerforeningen skulde,

var jo at samle de i de forskjellige Lav delte Haandværkere til en Enhed eller med andre Ord bringe Samling og Or­ ganisation i Haandværkerstanden, Be­ stræbelserne herfor førte dog ikke strax til store Resultater. Foreningens Med­ lemstal var og blev kun ringe, og dens Repræsentantskab, hvori Lavenes Older­ mænd, forsaavidt de indmeldte sig i For­ eningen, vare fødte Medlemmer, fik ingen Betydning. Oldermændene synes til Ti­ der at have holdt sig tilbage. I Februar 1843 udsendtes der en Skrivelse til en Række udenfor Foreningen staaende Ol­ dermænd, og blandt de tolv, som derpaa indtraadte, vare Oldermændene for bl. A. saa store Lav som Murerlavet, Tømmer­

lavet, Malerlavet o. s. v. Der var tilmed atter og atter Vanskelighed ved at faa Nogen til at være Formand i Repræsentantskabet, hvad der førte til, at der paa en Generalforsamling den 27, Marts 1850 enstemmigt vedtoges, at Formands­ posten i Repræsentantskabet skulde bortfalde, En Institution, der med en energisk Mand i Spidsen formentlig kunde have udrettet ikke ubetydeligt, synker med andre Ord helt sammen. Men Sagen var vel, at Flertallet af Foreningens ikke talrige Medlemmer trods Lovenes Bestem­ melser endnu ikke kunde betragte den Opgave, der forelaa, som bestaaende i Andet end at være imod enhver Ting, der kunde gribe forstyrrende ind i deres Stilling som Lavshaandværkere, Der kommer Forslag nok frem, særlig fra enkelte