VedAlderstrosts_1862-1912

DA HAANDVÆRKERFORENINGEN BLEV TIL 41 der voxede til opimod 500. Men — Interessen holdt sig ikke længe i saa stor Udstrækning, Medlemstallet gik ned og atter ned. I 1843 var det 257 og i 1847 endda kun 171, skjondt Kontingentet, der krævedes, var beskedent, en Mark maanedligt. Der manglede efter alt at domme en Fører, en Mand, der med Myndighed kunde samle Bevægelsen omkring sig. Efter at 40 dertil udsete Med­ lemmer den 1, December 1840 havde valgt en provisorisk Bestyrelse og dennes Forslag til provisoriske Love var vedtaget paa en Generalforsamling den 12, Marts 1841, skulde der „med simpel Pluralitet" vælges 7 Medlemmer til en endelig Be­ styrelse og „med absolut Stemmeflerhed" en Formand og Næstformand for den. Men dette Formandsvalg, der endda forsøgtes to Gange, gav intet Resultat, hvorfor man maatte ty til den Udvej at lade Repræsentantskabet, som lykkelig blev valgt, provisorisk udnævne en Formand og Næstformand, der dog begge kun skulde fungere til en Generalforsamling havde ændret de provisoriske Loves absolute Stemmeflerhed ved Formandsvalgene til den ellers gjældende almindelige. Herefter fik Foreningen endelig den 2, Avgust 1841 en paa regelmæssig Maade valgt Formand, Men nogen Fasthed i Forholdene kom der ikke herved. Formand kom, og Formand gik; fra 1841 til 1853 havde Foreningen ikke mindre end fem for­ holdsvis hurtigt skiftende Formænd, Først da Malermester A, C, Geisler den 11, April 1853 blev sat paa Formandspladsen, kom der storre Sikkerhed i Udviklingen, Var da Foreningens Stifter Snedkermester Lasenius Kramp ikke et paa For- haand givet Samlingsmærke? Den forholdsvise Lethed, hvormed han kunde ud­ trykke sig baade mundtlig og skriftlig — 1834 havde han endda udgivet en Digt­ samling — maa have givet ham en ikke ringe Overvægt over de allerfleste af Datidens Haandværkere, men synes paa den anden Side ikke at have skaffet ham nogen absolut Tilslutning, Hans Optræden har sikkert været forbundet med et paa forskjellige Punkter friere Syn end mange af hans Standsfæller kunde være med til, og saa kom dertil, at han næppe har lagt Skjul paa, at han stræbte efter at kunne opgive Slidet paa Værkstedet, hvad der jo ogsaa lykkedes ham, da han i 1843 havde stiftet Det tekniske Selskab og som Inspektør blev ledende ved den af Selskabet oprettede Undervisningsanstalt „Teknisk Institut". Paa lignende Maade har han formentlig tænkt sig stillet ved Haandværkerforeningen. Da han, ganske selvfølgelig, var bleven Medlem af dens Bestyrelse og Virksom­ heden som Sekretær i denne, ogsaa selvfølgelig, var bleven lagt i hans Haand, gjorde han opmærksom paa, at han ikke i Længden kunde udføre det dermed forbundne Arbejde, medmindre han fik et Honnorar derfor. Han havde en ung