VedAlderstrosts_1862-1912

36 DA HAANDVÆRKERFORENINGEN BLEV TIL Andet end til legemligt Slid i et Værksted. Som født den 5. Maj 1808 var han kun 29 Aar, da han i 1837 stiftede „Snedkernes Tegneforening" med det Maal for Oje, at de danske Snedkeres gamle Hæder skulde „restavreres". Han var imidlertid endnu yngre og altsaa vel endnu oprindeligere, da han i 1833 som helt ung Mester udsendte et lille Skrift om Snedkerlavets hele sorgelige Tilstand. Idet han gaar ud fra, at Haandværksstanden, „er en af de nyttigste og agtvær- digste Stænder, Staten ejer," maner han til „Samdrægtighed og Enighed" i Kamp mod Tømrernes, Marchandisernes og Fuskernes „Indgreb i vore Lavsrettigheder". Lavenes gjennem lange Tider nedarvede og derfor næsten som hellige ansete Rettigheder vare inderst inde det bærende Grundlag for Haandværkernes Syn paa Forholdene. En af de „32 Mænd", der hørte til den Del af disses Forsamling, der uden- videre gik over i Borgerrepræsentationen, var Bagermester H. C. Sager. Han var bleven valgt i 1839, og strax efter Valget havde han fremsat et Forslag om, at Forsamlingen skulde arbejde for Nedsættelsen af en Komite til Undersøgelse af Fordelene og Manglerne ved den bestaaende Lavs- og Korporations-Indretning, og hvad han særlig ved denne Lejlighed lagde Vægt paa, var, at Komiteen ikke alene skulde søge skriftlige Oplysninger, men efter Forbilleder fra England mundtlig skulde konferere med de Vedkommende „for at faa det Dunkle opklaret og for at give dem tilstrækkelig Lejlighed til uden Forbehold at udtale sig over Forholdene". Forslaget gav Anledning til en Række Forhandlinger, der endte med, at saavel de „32 Mænd" som Magistraten sluttede sig til det. Sagen gik saa til Kancelliet, der ogsaa var rede til at foreslaa Kongen Nedsættelsen af en Komite bestaaende af fire Medlemmer valgte af de „32 Mand", en å to valgte af Magistraten samt tre valgte udenfor disse Forsamlinger, og hertil var af de „32 Mænd" foreslaaet Overretsassessor T, Algreen-Ussing, Overavditør O. Muller og Professor C. N. David. Men overfor den Sidstnævnte nedlagde et Flertal i Kancelliet Indsigelse. „Et Hverv som det omspurgte kan ikke være at overdrage ham, efter at han for Overtrædelse af Trykkefrihedslovgivningen har været underkastet Aktion i en Sag, hvori han vel frifandtes for Tiltale, men som dog var af den Beskaffen­ hed, at den Suspension fra hans Embede som Lærer ved Kjøbenhavns Univer­ sitet, der ifølge allerhojeste Resolution indtraadte ved Sagens Anlæg, senere forandredes til Entledigelse i Naade." Og saa kom den kongelige Resolution af 3. April 1840 til at lyde paa, at Sagen helt skulde overlades Kjøbenhavns