VedAlderstrosts_1862-1912

26 HAANDVÆRKERSTIFTELSEN Blom som Vice-Brandmajor hørte til de Karakteriseredes Rækker; Brandmajoren, Murmester P. M, Quist, var bleven Ridder Aar et for. Her er imidlertid den For­ underlighed, at medens Hjorth bliver Dannebrogsmand den 16. Maj 1837, havde Blom faaet Ridderkorset allerede den 16. April s. A. Hvorledes det hænger sammen hermed, faar imidlertid staa hen. Hjorth bliver Ridder af Dannebrog i 1856, og i 1857 ved hans 50-Aars Borgerjubilæum udnævnes han endvidere til Justitsraad; han var en, særlig i Haandværkerkredse, hojt skattet Mand, hvad han i 1861 fik et talende Bevis for. Paa et Oldermandsmøde den 11, Januar 1861 i Haandværkerforeningen be­ sluttedes det at fejre Haandværkerstiftelsens 25aarige Jubilæum den 28. s. M. Til Fordel for dens Beboere skulde der oprettes et Legat, der til Ære for Ju ­ stitsraad F. C. Hjorth, „den Mand som havde lagt Grundstenen til Værket", skulde bære hans Navn, og saa skulde der afholdes et Festmaaltid, hvor man kunde glædes ved „den virksomme Stifters“ Nærværelse. Iværksættelsen af disse Be­ slutninger overdroges Haandværkerforeningens Bestyrelse, der saa arrangerede, at der den 28. Januar ved en Deputation overraktes Hjorth en Skrivelse, hvori der rettedes en Tak til ham for hans „aldrig hvilende Virken og Forsorg til trængende Brødres Gavn og Tarv" og meddeltes ham, at Legatet, der skulde bære hans Navn, vilde blive paa 1000 Rd. Ved Festmaaltidet samme Dag lød hans Ros yderligere baade i Sang og Tale, men da den 79aarige Mands Helbred ikke tillod ham at komme tilstede ved det, takkede han to Dage efter i en til Haandværkerforeningens Bestyrelse rettet Skrivelse for den Ære, der var vist ham. I den siger han bl. A ,: „Jeg erkjender, at der ikke kunde have været vist mig nogen storre Opmærksomhed, hvis alt det, som i disse 25 Aar er sket for Stiftelsen, havde været min Fortjeneste; men naar jeg nu er mig bevidst, at min Virksomhed har været saare ringe ved Siden af den, som Stiftelsens øvrige Be­ styrere have udfoldet, og ved Siden af den Bistand, som fortrinsvis den hele Haandværksstand har ydet, saa er det en Selvfølge, at jeg aldrig tilfulde formaar at udtale de Følelser, som ovennævnte Bevis paa mine Medborgeres Agtelse og Kjærlighed har fremkaldt hos mig". Det ses her, hvor inderligt Hjorth og Haandværkerstiftelsen efter den al­ mindelige Opfattelse hørte sammen, men ogsaa at Hjorth stærkt fremhævede, hvormeget der skyldtes Andre end ham. Derfor vedblev Haandværkerforeningen dog stadig at hædre ham. Da dens store Stiftelse Alderstrøst i Oktober 1863 blev tagen i Brug, gjorde den Hjorth til sit Æresmedlem som den, „der havde