VedAlderstrosts_1862-1912

126 FRA LIVET I ALDERSTRØST Efter det ovenfor meddelte kunde man muligvis fristes til at tro, at Livet i Alderstrøst altid er en helt lys Idyl. Men selvfølgelig er det ikke saaledes. Ver­ dens sædvanlige Uro naar ogsaa herind. I Maj 1872 sker der Attentater paa Stiftelsens Ruder udimod Baggesensgade, og i Avgust 1882 er der tilført Inspek- tionsprotokollen Følgende: „Igaar maatte jeg lade Politiet transportere Korfitsens Son ud af Stiftelsen, da han ikke med det gode vilde gaa; han havde i nogle Dage opholdt sig hos Faderen, men da jeg erfarede, at han ogsaa var der om Natten, kunde jeg ikke lade det gaa længere1'. Uregerlige og mindre heldige Sonner have i det Hele oftere vakt Uro. 1908 forbrød saaledes en Stolemager­ enke sin Fribolig, da en Son trods gjentagne Advarsler vedblev at svire hos hende baade Dag og Nat, og i 1910 skete det Samme med en Smedeenke. Hun vedblev med at have fulde Sonner tilhuse i sin Lejlighed. Og der er ogsaa sket andre mærkelige Ting. Da en Fabrikant og hans Hustru havde faaet en Bolig tilstaaet, flyttede kun han ind, Hustruen holdt sig borte, men da han i 1886 var afgaaet ved Døden, vilde hun som Enke gjærne have Friboligen, men efter Stiftelsens Grundbestemmelser havde hun nu ingen Ret til den og maatte afvises. I 1890 stillede det sig paa en noget lignende Maade med en Tømmer­ mester. Han havde et Par Aar for opnaaet en Fribolig, men benyttede den saa godt som aldrig, kun nu og da en enkelt Nat. Ogsaa overfor ham maatte da Reglementets Bestemmelser komme til Anvendelse. I den lille Verden, som omgives af Alderstrøsts Mure, kan der ganske som i den store Verden udenfor, finde Kampe og Brydninger Sted, men paa eet Punkt ere disse to Verdener dog væsensforskjellige. Verdenen i Alderstrøst bestaar kun af gamle Mennesker, og i saa Henseende er det betegnende, at den eneste Forening, der har dannet sig i den, er den 1903 i Afdelingen ved Norrebrogade stiftede Forening „Det sidste Farvel fra Alderstrøst", Den har til Formaal at skabe saa megen Hygge som muligt ved afdøde Beboeres Be­ gravelser, Den lægger en Palmekrans med signerede Baand paa dens Med­ lemmers Kister og sorger for, at et Følge ledsager dem fra Alderstrøst til Kirkegaarden, Det er Haandværkernes fra Fortiden kjendte gode Kammerat­ skab, der her viser sig for at yde Hjælp ogsaa udover Døden, og der skal her peges paa, at Formanden for denne Forening er den gamle Malermester, Af­ delingens Inspektør Victor Hansen, hvis Forhold til Beboerne ogsaa kan ses af en anden Sag, Da hans Søster, Frk, Ida Hansen, der styrede deres lille Hjem i Stiftelsen, i 1908 afgik ved Døden, oprettede han „Victor Hansens og Søster