VedAlderstrosts_1862-1912

TIDLIGE STIFTELSER 11 Bidrag fra Hoje og Lave, ved Afholdelsen af Koncerter og Opførelse af Skue­ spil o. s. v. Bidragene fyldte efterhaanden, og Sølling kunde umuligt vente med at gaa i Gang, til der var saa Meget at raade over, at Stiftelsen kunde faa sit eget Hus. I Efteraaret 1822 indkvarterede han >ti Søfolk mellem 60 og 73 Aar paa et Loft i Ankersmed Lunds Gaard paa Vildersplads. Allerede 1824, da der raadedes over henved 25,000 Rd., kjøbtes forøvrigt en Ejendom paa Hjornet af Dybensgade og Skvaldergade (nu Nikolajgade), og her var Stiftelsen Bombe­ bøssen i tyve Aar, saa flyttede den til Kristianshavn, først til Brogade og derpaa, i 1891, til dens nuværende Ejendom i Overgaden oven Vandet, Bombebøssen ejer nu foruden Ejendommen en Formue paa over 330,000 Kr, og ved Siden af den Legater til et Beløb af c. 125,000 Kr, Søllings Arbejde har baaret rig Frugt, Da han i 1827 afgik ved Døden, skrev Øhlenschlæger med de gamle Sømænd for Oje: Nu lider ei længer den Aldrende Nød, Luunt sidder i Læ han for Vinde, Men Sølling, som rejste Je r Hytten — er død; I Gutter! velsigner hans Minde, Sølling fortjener at blive mindet; og ved Omtalen af hvad han har udrettet, skal det særlig fremhæves, at medens de tidligere nævnte Stifteisers Oprettelse skyldes en samlet, som Regel testamentarisk Gave fra en enkelt rig Mand eller Kvinde, opstod Bombebøssen ved en ivrig Indsamling af en Række mindre for ikke at sige smaa Bidrag, Der blev her slaaet ind paa en Vej, der fik vidt­ rækkende Betydning, og som ogsaa benyttedes af en anden med Sølling samtidig, betydelig Søofficer, der sikkert er den Første, der her i Landet har haft Tanke for, at der trængtes til Stiftelser ogsaa for Haandværkere, Admiral Jorgen Balthasar Winterfeldt (f, 1732, f 1821), der var en saa alsidig Natur, at han kunde blive baade Ridder af Elefanten og Æresmedlem i Videnskabernes Sel­ skab, synes at have været en Mand, der altid tænkte selvstændigt og handlede derefter. Da Kjøbenhavn byggedes op efter Branden i 1795, var han ikke tilfreds med Maaden, det skete paa. Han saa, skriver han, „at der paa adskillige Steder blev eet Hus opbygt, hvor for havde staaet to, og at der følgelig blev færre Lejligheder for Uformuende og Fattige end forhen, da dog disse Sidstes Antal havde taget mærkeligen til“ , Saa tog han sig over at tale de Fattiges Sag, skrev i den Anledning et lille Stykke, som han søgte optaget først i „Minerva" og derpaa i „Iris og Hebe", Intet af disse Tidsskrifter vilde imidlertid have Ar