VedAlderstrosts_1862-1912

ALDERSTRØST VED MØLLEGADE

106

Juni 1892 underskrev Bestyrelsen en Kjøbekontrakt, hvorved Foreningen af- kjøbte Firmaet Christoph & Unmack en 12,323 □Alen stor Grund for 73,500 Kr., et Skridt, som den extraordinære Generalforsamling den 15. Juli godkjendte endog med en tilfojet Tak til Bestyrelsen for dens resolute Optræden. Og nu gik man i Gang med Arbejdet. Der blev som tidligere nedsat et Byggeudvalg paa femten Medlemmer: Bagermester C.Lichtenberg (Formand), Snedkermester S. Jorgensen (Næstformand), Murmester Carl R. Ette, Skomagermester A. Hansen, Smedemester P. W. Høst, Drejermester J. H. Lindhard, Snedkermester Jul. Lund, Murmester Th. Mathiesen, Tømmermester P. Pedersen og Snedkermester Kaspar Rostrup, hvortil kom af Repræsentantskabets Medlemmer: Tømmermester H. J. Dobel (Formand), Bagermester V. Gætje (Næstformand), Murmester S. P. Beckman, Snedkermester Andreas Jensen og Malermester C. F. Stegemann. Til Arkitekt valgtes Bygningsinspektør Thorvald Sorensen, en Son af Alders­ trøsts første Bygmester Arkitekt Theodor Sorensen, Planerne fra hans Faders „Alderstrøst" bleve væsentlig lagte til Grund, men der var nok at gjore alligevel. Det gjaldt noget endnu Storre end det første Alderstrøst. Den kjøbte Grund voxede ved Magelæg og Tilkjøb til ikke mindre end 15,848 □Alen med Facade­ linier mod Møllegade (Nr. 28 og 30), Norre Allée (Nr. 15 og 19) og Alderstrøsts Passage (Nr. 2, 4 og 6), medens den samlede Grund ved Norrebrogade, Baggesens­ gade og Blaagaardsgade kun udgjorde 11,606 Alen; de fire der opførte Byg­ ninger afgav 195 Boliger, men Bygningerne paa Grunden ved Møllegade skulde rumme 253 Boliger. Haandværkerforeningen saa ikke smaat paa sit nye Fore­ tagende, og i Overensstemmelse hermed blev Grundstensnedlæggelsen den 16. Juni 1893 hojtideligholdt paa en ganske storslaaet Maade. Midtpartiet af den store Byggeplads blev smykket med Lavsbannere og Dannebrogsflag, et Stykke af det blev bræddeklædt, og paa dette Stykkes to Længdesider rejstes to store Tribuner, der smykkedes med Guirlander, Flag og Vimpler, den ene for særligt Indbudte, den anden for Beboerne i det gamle Alderstrøst. Og paa disse Tribuner læstes følgende Inskriptioner, paa den ene: En Hæder er til hver en Tid Et Liv i Arbejd og i Flid, Men graaner Haar og kommer Savn, Man længes mod en stille Havn. og paa den anden: Gud signe paa Jord og med Himmerigs Lyst Enhver, som bar Sten til Alderstrøst.

Made with