VedAlderstrosts_1862-1912

ALDERSTRØSTS FØRSTE JUBILÆUM

102

til, at alle Boligerne i Stiftelsen ved Jubilæet kunde fremtræde som Friboliger. Og Maalet naaedes. I Jubilæums-Beretningen kunde det meddeles, at alle Alderstrøsts 195 Boliger, hvis aarlige Lejeværdi udgjorde 30,320 Kr., vare Fri­ boliger, og at deres 232 Fribeboere (44 Ægtepar, 22 Enkemænd, 122 Enker og 10 ugifte Døtre) foruden ved den frie Bolig støttedes ved en aarlig Hjælp, der tilsammen androg 12,210 Kr. Hoved- og Bygningsfonden ejede foruden den helt gjældfrie Ejendom, der ansattes til 500,000 Kr., en rentebærende Kapital paa 304,752 Kr. eller i Alt 804,752 Kr., og Legat- og Understøttelsesfonden sad inde med ikke mindre end 327,108 Kr. Det var store Resultater; og saa gjores der endda i Beretningen opmærksom paa, at man haaber at komme endnu længere frem. Legaterne, hedder det, maa voxe til c. en Million, for bliver den Penge­ understøttelse, der gives de Gamle, ikke saa virkningsfuld, som den helst burde være, og saa er endvidere Trangen til Friboliger slet ikke endelig afhjulpen ved de nu skabte 195. De to Gange om Aaret, da der bortgives Friboliger, var der som Regel godt og vel hundrede Ansøgninger flere end der kunde komme i Be­ tragtning. Der var altsaa her en Trang, som burde afhjælpes, og der tales for- haabningsfuldt om, at det nok vil lykkes. „Der maa kunne opføres jævnbyrdige Stiftelser Alderstrøst Nr. 2, 3 o. s. v.“ Ordene aabenbare en Kraft og modig Fortrøstning, som virker velgjorende, Der er ingen Tvivl om, at det er Ette, der har skrevet den storste Del af denne „Beretning", som blev trykt i ikke mindre end 5000 Exemplarer og foruden til Foreningens Medlemmer og Dagspressen blev omsendt til Kongehuset, Mini­ sterierne, Rigsdagen, Magistraten, Borgerrepræsentationen, alle Prokuratorer og Sagførere o, s, v. Og aldeles sikkert er det, at Ette har skrevet et andet lille Skrift angaaende Jubilæet „Beretning om Alderstrøsts 25 Aars Jubelfest den 26. Februar 1887" (S. 1-22), hans Navn staar paa dets Titelblad, Her beskriver han med ojensynlig Glæde, hvorledes den betydningsfulde Dag forløb, og han dvæler omstændeligt ved Festmiddagen i Haandværkerforeningens Lokale, hvor Indenrigsminister Ingerslev, Departementschef Bache, Borgemester Etatsraad H. N. Hansen, Borgerrepræsentationens Formand Hojesteretsassessor Koch og mange flere Gjæster vare tilstede, hvor der blev holdt Taler og sunget Sange, og hvor der bl. A. blev oplæst en samme Dag dateret Skrivelse fra Kongens Kabinetssekretær, hvori han meddeler, at Kongen i Dagens Anledning har til­ delt Formanden Snedkermester Cortsen Fortjenstmedaljen i Guld* og udnævnt Cortsen var allerede Dannebrogsmand (fra 21. Marts 1851) og Ridder af Dannebrog (fra 10. September 1871).

Made with