VandringerIDetGamleKøbenhavn_1926

2 2

—60) Mrk. den smukke frie Placering mellem lave Portmure! Nr. 3 er et fint lille Rococcohus. Forøvrigt er Stormgade, hvis mange gamle Huse er be# hageligt fri for moderne Butiksvinduer, en af de faa gamle Gader, der endnu har bevaret Præg af Beboelsesgader. Deraf dens stilfærdige Fornemhed.

7d e V a n d r i n g : Slotsholmen.

Siden Absalons Tid er den lille Holm, der netop kunde rumme hans Borg, bleven stadig større ved Opfyldninger og ligger nu som en anselig 0 mellem sine Kanaler og Havnen, bærende mange store og monumentale Bygninger, rejst Tid efter anden i Aarhundredets Løb. Da Byen blev Kongens København, blev Københavns Slot den lille Borgs Afløser og ganske naturligt tillige Hovedsædet for Rigets Administration og øverste Myndigheder, som Slotsholmen som Helhed er det endnu den Dag i Dag. Dens største Udvidelse skyldes Christian den IV, der i Begyndelsen af 17de Aarh. lagde sit Søarsenal Øst for Slottet ud mod Sejlløbet. Om Storstiletheden i dette Arkitekturanlæg vidner endnu de to lange, røde Bygninger, Provianthuset og Tøjhuset. Ud mod Havnen, hvor nu det St. kgl. Bibliothek er bygget, laa en lavere Fløj, gennem hvilken Skibene sejlede ind i et Bassin i Anlægets Midte (den nuværende Bibliotheks* have) og ind mod Slottet skulde den mægtige Firkant lukkes af en fjerde, aldrig færdigbygget Fløj. Det var ogsaa Chr. IV, der 1619—32, tæt ved Slotsholmen og nu som en Del af denne, lod Børsen opføre ved L. og H. Steenwinkel —et yppigt og frodigt Værk af den hollandske Renaissance; det fantastiske Dragespir er uden Sidestykke i Verden. I Holmens Kanal og den af Kongen udgravede Børskanal i Slotsholmsgade (nu opfyldt) kunde Skibene lægge ind til Børsens mange Lagerrum. Kanal og Børs var et Udslag af Christian IV.s enestaaende