VandringerIDetGamleKøbenhavn_1926

15

I Dronningensgade to Barokhuse: Nr. 14 og 62 (1729) og i Pvinsessegade ligeledes to Barokhuse: Nr. 7 — i Bagi gaarden — Arkitekten Fillip de Langes Privatbolig, bygget ca. 1760, og Nr. 50. I Skt. Annagade ligger Christianshavns største Kirke, Vov Frelsers Kirke, paabegyndt 1682 af Lambert v. Haven. Den er Danmarks betydeligste Centralkirke fra ældre Tid, et ypperligt Værk af Barokkens dristige og stor? ladne Rumkunst. Udvendig er den holdt i Datidens hol* landske Manér. Det højst originale Spiralspir er opsat af L. Thura 1749. Mod Nord staar Christianshavn i Forbindelse med Or* logsværftet med dets mange interessante Bygninger og Arki* tekturanlæg fra fordums Tid: Hovedvagten (1744—48), Fre* derik V.s gi. Mastekran, Krudttaarne, Christian VI.s fornemme Artillerigaard, Hovedvagtshuset og Takkelloftet. Orlogsværftet dækkes endnu imod Landsiden af Kristian V.s mægtige Be* fæstningsanlæg, der fortsætter det ældre Voldanlæg omkring selve Christianshavn. Det hele samlede Jordværk er en af Københavns største Seværdigheder, med sine vældige Masser og faste, mandige Linier.

4d e V a n d r i n g : Ny København.

A f det store Kvarter Nord for Gothersgade og Kongens Nytorv, er Partiet Vest for Bredgade i sin endelige Form planlagt i 1660.erne af Hollænderen, General Henrik Ruse, der ogsaa opførte Kastellet. Kvarteret Øst for Bredgade og Nord for St. Annæplads, hvor tidligere bl. a. laa Sofie Ama* lienborg Slot og Have, er bebygget i 1750.erne paa Initiativ af Frederik V., efter N. Eigtveds Generalplan (»Frederiks* staden«). A f Bredgade var saaledes, til at begynde med, kun vestre Side bebygget. Omraadet Syd for St. Annæplads blev først færdigreguleret i Slutningen af 17.de Aarh. i Forbin* delse med Udgravningen af Nyhavn 1670. (Se 5. Vandring).