ValkendorfsKollegiumsHistorie

18 lige Munkeordener som Karm eliterne og Cistercien- serne kunde lev e i samm e Bygn ing. Det var theo- logiske og hum an istisk e Studier, der dyrkedes i H vide­ k loster. Forstanderen P ov l H elgesen havde allerede i Karm eliterk lostret i H elsingør gjort sig bekendt som en Hader af Y ankund ighed og Overtro og som en iv ­ rig Ta lsm and for en Reform inden for K irken; i sin Egenskab af Forstander for K ollegiet og D ocen t i T h eo log i stræbte han nu at fremm e grundigere Stu­ dier og et dybere Kendskab til B ibelen , i hvilk en han ligesom Luther saa Grundlaget og Udgangspunktet for den sande Lære, uden dog at finde nogen Mod­ sætning m ellem den og det væ sentlige i den katholske K irkes Læ rdomm e. Selv ho ld t han daglig b ibelske Forelæ sn inger, særlig over det ny T estam en te, m en d esuden virkede endnu fire af Karm eliterbrødrene, F r a n s V o r m o r d s e n , P e d e r L a u r e n t s e n , A n d e r s L i u n g og M o v r i d s S a m s in g , som Lærere ved Kollegiet; H ol­ lænderen Frans V orm ord sen udmærkede sig særlig ved Lærdom i Hebraisk. Med Studiet af dette Sprog har Græsk sikkert været forenet, og paa Latinen lagde Pov l H elgesen saa m egen Vægt, at han varslede Under­ visn ingen s Ru in, om den la tinske Messe afskaffedes. Ikke m indre B etydn ing end Læ rdomm en tillagde Pov l H elgesen den m ora lske Vandel; med V idenskabelig­ h ed en , indskærpede han , bør et rent L evn ed være u lø selig t forbundet, thi »det er forgæves at kunn e Bog og være udyd ig og skalkagtig«5). K arm eliterkollegiets V irksomhed uuder den kraftige og ildfu lde P ov l H elgesen føltes som en Lu ftn ing fra de friere Rørelser m od Syd, fra den hum an istisk e og reformatoriske Bevægelse i Tyskland . De tre Aar, det bestod m ed Pov l Helgesen som Leder, er Glans