ValkendorfsKollegiumEfter1865

64 Sal en Snor ned, Slaabrok og Hovedtøj blev trukket op, en anden iført det, Døren aabnedes, samme Skikkelse igen, der med Gravrøst sagde: »Underlig, underlig«. N. N. blev mere og mere lammet. Alle 6 slap paa denne Maade ud. — Kollegieinspektor fortalte løs om disse Løjer, medens Eforen lo hjerteligt og skrev følgende til Opslag paa Læsestuen: * »Jeg har intet imod, at De h ar det livligt, dog forbydes det at sætte N. N.s Navn i Forbindelse med et Damenavn.« Vækkerforeningen holdt undertiden ved Sommertid Skovtur for de indkomne Bøder. Jeg mindes særlig en saadan, ved hvilken vi havde medbragt Mad, som vi spiste i Skoven. Hen paa E fterm id­ dagen samledes vi til et Punchegilde et eller andet Sted, hvor der var Borde og Bænke samt varmt Vand paa Maskine. — Saa blev der holdt Taler og raabt Hurra. Os ukendte Skovgæster samlede sig temmelig nær ved og blandt disse ikke faa Damer. — Da holdt en en Tale om det smukke Køn, nu tror De straks, at det gælder Damerne, men De tager fejl. Se Dem om her i Skoven, se hvad N a­ turen fortæller os. Er ikke Kronhjorten kønnere end sin Kone, er ikke Hanen kønnere end Hønen, er ikke Spurvefatter kønnere end Spurvemutter? Tror De virkelig, at det er lige det modsatte i Menne­ skeverdenen? Det er netop saaledes ogsaa i Menneskeverdenen, — altsaa udbringer jeg en Skaal for det stærke og smukke Køn, og nu ved De, hvor De skal finde det. Der var maaske lidt betænke­ ligt i Rækkerne, men det endte i Latter og Hurra. Sikkert er det, at vi drog glade hjem, styrkede til vor daglige Gerning. De fleste paa Valkendorf passede omhyggeligt deres Studier, deres Manuduk­ tionstimer, thi ikke faa af os maatte øge vore Indtægter ved at undervise; selv underviste jeg i Engelsk og Hebraisk. — Og det, som jeg har anført om N. N., kom os alle til Nytte, thi det gav Afveksling og Lyst til at tage ivrigt fat imod det Maal, som N. N. pegede paa, men som han ved sin Særhed ikke kunde naa frem til. Jeg ser da med Glæde og Tak tilbage til Valkendorftiden og vilde gerne være blevet der i det Aar, jeg endnu havde Ret til, men Forholdene tillod det ikke. Vel kunde det hænde, at der en enkelt Gang blev lagt hemrne-