ValkendorfsKollegiumEfter1865

169 har været »uartig«, som Protokollen gentagne Gange attesterer det, er Julius Schiøtt. Altid oplagt til Løjer, altid i fuld Vigeur, slag­ færdig og i velsignet Humør. Utallige er de barokke Affærer, han lokkes ind i. Protokollerne vidner morsomt derom. 1 sine Indlæg altid vittig paa andres Bekostning, men aldrig nogensinde saarende — vi maa regne med, at Protokollerne er skrevet af Mænd og for Mænd og derfor tit frimodige, men aldrig usømmelige. God Tone holdes der Justits med. De otte Protokoller, der blev skrevet ud i Schiøtts Tid paa Kolle­ giet, er først og fremmest et sjældent rigt Dokument om Mennesket Julius Schiøtt. Hans store Begavelse og varme Hjerte, og hans alle­ rede dengang vel beherskede journalistiske Skrivefærdighed, placerer ham naturligt som den, hvorom alle kunde samles. Et straalende Midtpunkt har han været. »Lille af Vækst«, som han selv siger i en af Protokollerne, da det bebrejdes ham, at han paa Læsestuen be­ nytter Molbechs Ordbog som Stolepude; men som intelligens og Pudsenmager af virkeligt Format. Hvorledes tegner Billedet af Herman Bang sig? Har denne Ener kunnet omgaas med nogen af sine Medalumner? Af Proto­ kollerne synes det at fremgaa, at Schiøtt har været hans eneste virkelige Ven paa Kollegiet. 21-8-1878 kundgør Læsestueinspektor Madsen: »Hr. Bang, der havde slæbt Berlingeren bort paa ulovlige Enemærker, idømmes en Bøde paa 10 Øre«. Schiøtt rykker omgaaende ud. »Til Forsvar for min Ven Bang skal jeg tillade mig at gøre Inspektoren opmærksom paa, at Bangs retslige Begreber har maattet lide under Hr. Juhls Regimente som pro/constitueret Læsestueinspektor. Under dette Re­ gimente herskede der nemlig saa idylliske Tilstande, at Hr. Bang og Hr. Juhl ugenert »nøde« Bladene paa deres Hummere. Ærb. Jul. Sch.«. Madsen, der var Læsestueinspektor paa fjerde Aar og derfor en Mand med Autoritet, havde under Fravær overladt Læse­ stuen til mindre strengt Opsyn. Perioden karakteriseres af Schiøtt som Guldalderen i endnu en Forsvarsartikkel for Bang, der slutter saaledes: »Endelig skal jeg vedblivende hævde, at Hr. Bang har havt Hr. Juhls Tilladelse til at slæbe Aviserne op til sig hver Dag, og at Juhl derved er Skyld i, at Bangs moralske Begreber om Ret