ValkendorfsKollegiumEfter1865

129

denskrigens Tid og var et karakteristisk Udtryk for de tysk- og fransktalende Svejts­ eres nære nationale For­ ening. Worsøe-Schrnidt havde en Tid faaet en Kusine af sig, der var Gymnastiklærerinde, til at undervise i Dans paa Kollegiet, og en Del Baller var der ogsaa; men den egentlige valkendorfske Fest­ form var dog Soldet. Man begyndte altid med at vælge en »magister bi- bendi«, der havde sit Sæde for Enden af det lange Bord og med Øseskeen i Haanden overtog Administrationen af Punsjebollen. Ofte var ved­ kommende en af de fremtræ­ dende Exalumner, der stadig

kom til Festerne. En vis Autoritet kunde maaske ogsaa paa For- haand synes nødvendig; det gik nemlig ofte hedt til, som naar et Par Alumner begyndte at hoppe rundt paa Bordet mellem de halv­ tomme Glas. Endnu vigtigere var det imidlertid, at vedkommende havde Hittepaasomhed (Autoriteten brugte man nemlig af Princip ikke). Saa slemme var vi egentlig heller ikke. Den omtalte Hoppe­ dans var vistnok mest et Udtryk for Vanskeligheden ved paa anden Maade Aftenen igennem at divertere vore kære medsammensvorne. Sangbøgerne spillede ved Underholdningen en stor Rolle, og de, der var godt skaarne for Tungebaandet, plejede ikke at stille deres Lys under en Skæppe. Hvem husker ikke den bredt veltalende Hart­ vig Jacobsen, den sokratiske Himmelstrup, den knivskarpe Logiker og Erkendelsesteoretiker Jørgensen, nuværende Professor i Filosofi, hvem Myten uløseligt forbandt med en mystisk Rumæner, der under Valkendorfs Kollegium 9