ValkendorfsKollegiumEfter1865
1 00 Og saa var Valkendorfianersamfundet en — lykkelig — Kends gerning. Hermed slutter jeg mine »Erindringer« fra Kollegiet og beken der, at jeg den Dag i Dag føler, at det var min største Gevinst i Livets Lotteri, at jeg opnaaede Bolig paa Valkendorf, og dermed Adgangen til 5 Aars uforglemmeligt Samliv med højt begavede Studenterkammerater.
K. F. HAFSTRØM 1904—08.
Livet paa et Kollegium vil til en vis Grad forme sig som ellers, naar Kammerater bor sammen — man kommer sammen, laver Sjov, slutter Venskaber, nogle »for Livet«, og senere hen i Tiden vil dette Liv altid staa i en særlig Glans. Og dog vil den, der har været rig tig med, finde, at hans Tid havde noget særligt; Livet betinges af forskellige ydre Omstændigheder og af de forskellige Mennesker. Fælles for alle Alumner er »Fattigdommen« — og det var da ofte — sidst paa Maaneden — umuligt at laane 10 Øre til et F ri mærke (sidste Nødhjælp var Portneren!) — og dog trykkedes vist nok ingen af Nød — der var jo Understøttelser (betinget af »Flids attester« fra Forelæsninger. De kunde være vanskelige at frem skaffe — man kunde jo ikke faa Flidsattest for sit Hjemmearbejde). Og »den lille Laanekasse« kunde bringe over det døde Punkt, navn lig naar man kunde disponere over mere velhavende Kammeraters Andel. De velmente Linier fra en Festsang: Og skulde jeg mindes herinde, naar mine Dage er talt, da ønsker jeg dette Minde: Han skyldte Kollegiet alt — blev af slette Mennesker opfattet som en Hentydning til dette For hold. Naturligvis kom man sammen og drøftede — og spiste. Om Sommeren i Haven — Morgenkaffe, Frokost (Æg, spejlet eller blød kogt, med eller uden Ansjos eller »skin- og benfri«). Kaffe var vi
Made with FlippingBook