VBergsøeDeForbistredeDrenge

77

kælderen fandtes Muslingeskaller, stundom end- ogsaa et Vættelys, og naar jeg bragte Fader disse Herligheder, lærte han mig deres Navne og fortalte om deres Sammensætning og Oprindelse. Paa et Loftskammer — jeg sér det endnu med sine nøgne Tagsten og noprede Rude — havde jeg anlagt „et kemisk Laboratorium“ med Medicinflasker og revnede Sylteglas, fyldte med de mærkværdigste Fluida. Nu forøgedes det med „et mineralogisk Museum“ i gamle Papæsker. Men Mineralierne slap hurtigt op, og saa gik jeg videre til Zoologien. I fjerde Gaard laa en vældig Hoben gamle Brosten, og da jeg en Dag skulde bygge en Fæstning ud til Spring­ gade mod de Røvere, som vi kaldte „Kirke- gaardsdrengene“, gjorde jeg pludselig en stor Opdagelse. Under Stenene laa nogle sære, sorte Biller med Guldpletter paa Ryggen. De kunde løbe umaadelig hurtig, og naar man tog dem kunde de sprøjte, trods den bedste Straalemester. Der var ogsaa blaa Skarnbasser, syvprikkede Mariehøns, brune Tusindben og nogle Traade, der først laa i Nøgler, men saa løb afsted paa over hundrede Ben. Der var endelig nogle blanke Tingester, som kunde rulle sig til en Kugle, ligge „todt“ , og saa pludselig luske af, naar Ingen saae det. Ja — den Stenbunke