VBergsøeDeForbistredeDrenge

76

Men jeg havde ikke drømt — jeg havde vir­ kelig sét dem; thi nogle Nætter efter drømte jeg, at der i Dagligstuen, under min Moders Klavér, var en hel Rede af „Graa“ , som vilde forbytte mig. Jeg vaagnede i Rædsel, og saa stærk var Drømmens Magt, at jeg efter den Nat aldrig turde blive i Dagligstuen alene — hvorfor, vilde jeg ikke sige. Da jeg blev noget ældre, paavirkede Fa­ brikens mange øde, skumle Rum mig paa en ganske anden Maade. Det Spøgelsesagtige, Fanta­ stiske (Digteriske, om man vil) traadte tilbage, og noget Andet, det Forskende, Ransagende, thi jeg tør ikke bruge Ordet „Videnskabelige“ , steg frem med stadigt voxende Magt. De dybe Kældre gemte Bornholms mine­ ralogiske Skatte. Her laa Kvarts og Feldspat i store Dynger, ofte med smukke Krystaller; men foruden dem var der ogsaa andre Mineralier, som tilfældig vare komne med. Marieglas, Dob­ beltspat, Glimmer, Labrador og mange andre Herligheder kunde findes, naar man rodede rig­ tigt. Der var ogsaa Gips og Stensalt, Kridt og sære Flintknolde, som kunde rangle. I Sand