VBergsøeDeForbistredeDrenge

58

man er Barn. er det dejligt at slaa Noget rigtig i Mas, og jeg nægtede mig Intet — selv de største Vaser fik Hammeren lige i Maven, og med Hovederne af Venus og Vulkan trillede jeg Paaskeæg. Over „Blankovnen“ laa „Forglødovnen“, og øverst oppe paa Loftet „Kapselovnen“ . Ilden gik gennem dem alle tre, med aftagende Styrke, men de to sidste vare kedelige — dér var jo aldrig Noget at slaa i Stykker. Jeg tog derfor gerne en Bid af Dingers Flæskekage, medens Fader var paa Loftet, og saa vandrede vi til „Emaille- brænderiet“ — det var ganske anderledes mor­ somt. Her brændte man ikke i én stor Ovn, men i mange smaa, de saakaldte „Mufler“ , og det var fine Ovne, som kun tog mod Rangsper­ soner, forgyldte eller dekorerede. Her stod Keifler paa sin Post som „Brænder“ , og ved Vindues­ bordene blinkede Guldpolerernes Agater omkap med det gyldne Porcelæn paa det store Midt­ bord. Som en lys, mat Bronce kommer Guldet ud af „Emailleovnene“ , men det var en Lyst at se, hvor hurtigt det luede op i blanke Straaler, naar Agaten eller Blodstenen foer hen over det. Guldpolererstuen var et lyst og hyggeligt Rum, især om Aftenen, naar Lysene blinkede fra Ar­