VBergsøeDeForbistredeDrenge

53

gøres om; men det behøves heller ikke — disse Hænder fejle aldrig. Anderledes er det derimod oppe hos „Emaille- malerne“ — det er Faders Yndlingssted, og her dvæler han længst. I den forreste Sal males det sædvanlige brogede Porcelain, Bordstel, The- og Kaffeservicer — her er ikke meget at se, og Fader kaster kun et flygtigt Blik paa de opstillede Sager. Men inde i de næste to Rum ud til tredie Gaard — dér spirer Fabrikens Hæder. Her sidder Juel, Klein, Vilhelm Hansen og Flere. Paa Underlag af Skind eller Fløjl ligge de store Vaser, som ere bestilte af Kongen, snart til Brug ved Hoffet, snart som Gaver til fremmede Potentater, hvis Gemakker de skulle pryde. Her gælder det om at kappes med Sèvres og Meissen — her er det Kunsten, ikke Haandværket, det kommer an paa. Og hvor svær er denne Kunst, naar den skal udøves til Fuldkommenhed! Det er ikke som et sædvanligt Maleri, hvor man strax kan bedømme Farven og dens Virkning. Nej, Alt skifter i Brændingen saaledes, at Sort bliver Guld, medens Farverne stige eller synke i Styrke, alt efter deres kemiske Natur. Der hører en uende­ lig Øvelse til at bedømme disse Forhold, især naar det drejer sig om fine Farvenuancer i Pro