VBergsøeDeForbistredeDrenge

44

gens arkitektoniske Harmoni fik sit første Knæk. Paa første Sal var Fabrikens oprindelige Ud­ salg, men da Udsalget i Stuen aabnedes, blev denne Etage anvendt til kgl. Telegrafstation under P. Fabers Bestyrelse. Paa anden og tredie Sal havde min Fader sin store, hygge­ lige Embedsbolig, og paa Loftet regerede jeg. Der havde jeg mit „Laboratorium“ , og Altanerne vare mine „hængende Haver“ . Fra dem havde jeg fri Pusterørsret over Gadens Spurve og Bryg­ gerens Duer. Ja, om det saa var de „Helvedes“ Piger *), fik de sig mangen Aften en Knaldperle paa Ruden, naar de gik i Seng uden at have rullet Gardinerne ned. Kom man gennem Fabrikens store, hvælvede Port, og havde man samvittighedsfuld besvaret Rasmus Portners arrige: „Hvor skal De hen?“, stod man i en stor, aflang Gaard, hvis Baggrund dannedes af Brænderiet med dets sukkertop­ formede Skorsten. Til venstre dannede en lavere Mur Grændsen mod Naboens Bryggeri og skær­ mede for Gaardens Herligheder: et gammelt Lindetræ og det runde Trykværk „Springet“ , der førte Vandet fra Emdrup Sø til Fabriken.

*) Kaféen „Helvede“ og „Himmerig“ laa lige over for paa den modsatte Side af Købmagergade.