VBergsøeDeForbistredeDrenge

290

„Hør, lille Bergsøe, dette her er overmaade be­ drøveligt, for det kunde jo hænde, at du aldrig nogensinde blev Student, men muligvis kun Renteskriver, og selv dertil egner du dig kun daarlig, thi den Helt, der regner slet, er meget at beklage, — Nu kan du komme til mig i Aften Klokken syv, saa skal jeg se, hvad jeg kan gøre. “ Det var en stor Gunst, Svenningsen her viste mig, thi han læste ellers ikke privat med Nogen og havde vel ogsaa bedre Brug for sine Aftener, Det var derfor med en Blanding af Taknemlighed og Ængstelse, at jeg den første Aften vandrede afsted til ham. Paa Hjørnet af Strandgade og Lille Torve­ gade laa som Nr. 3 1 (senere 14) Vinhandler Rohdes anselige Gaard, det gamle Raadlius, hvor Skolen flyttede ind d. 14, August 1795, da den ved den store Ildebrand havde mistet sine Lo­ kaler i Færgestræde. Paa den Tid, jeg her be­ handler, boede der i Kælderen en Vinhandler Ra&rsberg, hvem Skolens ældre Lærere flittigt besøgte i Mellemtimerne, hvad Sveimingsen paa deres Timesedler antydede ved Figuren A. Om Svenningsen boede "her eller kun havde lejet et Aftrædelsesværelse, veed jeg ikke, men vist er det, at jeg blev vist op i Stue-Etagen, hvor