VBergsøeDeForbistredeDrenge

253

Øren varmede — jeg skulde strax møde hos Magisteren. Jeg gik trøstig ned med den frimodige Be­ slutning at fortælle Hammerich, hvorledes vi Smaa blev behandlede, men næppe havde jeg lukket Døren op, før han ligbleg styrtede imod mig med det tordnende Udraab: „Dreng! Ken­ der du det Infamerende, der ligger i T y v e ­ navnet?“ Forskrækket og i Bevidstheden om ikke at have brugt Ordet i denne Hensigt, svarede jeg nej, men fik i samme øjeblik et Par saa væl­ dige ørefigner, at jeg kom op med Mærkerne af Prometeusringen paa begge mine Kinder. Der blev ikke Tale om nogen Forklaring — Vest­ indianeren grinte den hele Aften, og jeg græd den hele Nat. Undertiden kunde Hammerichs Heftighed antage en vis komisk Form og føre til næsten burleske Resultater. I 1850 havde vi ikke faa sangkyndige Lærere, især var Carl Tolstrup og J. N. G. Forch­ hammer i Besiddelse af smukke Sangstemmer. Hertil sluttede der sig et Par andre, og vi havde saaledes faaet en Skolekvartet, som af og til sang i Frikvarteret paa Højen i Skolegaarden. Vi lyttede opmærksomt til, naar Sangen be