VBergsøeDeForbistredeDrenge

236

ved at have kaligraferet Original-Exemplaret af Danmarks Riges Grundlov. Efter hans Time gjorde jeg et Par svage Forsøg paa at tilliste mig nogen Frokost, men opdagede snart, at Smørrebrødet med Kalvesteg, Pølse og Ost tilhørte „de Store“ og det bare Brød „de Sm aa“ . Da jeg endnu ikke var stor nok til at vide, at dette er den normale For­ deling her i Livet, kom jeg noget forknyt ned til den tredje Time, som var Dansk. Men her forestod der mig en behagelig Overraskelse. Paa Katedret sad en lille Mand med tyndt, graasprængt Haar, og klædt i en tarvelig, noget luvslidt Skoledragt. Men hvilket rart, velsignet Ansigt lyste der mig imøde! Hans graablaa øjne straalede af Kærlighed og om hans Mund spillede et godmodigt, vindende Smil, som saare sjeldent træffes hos de ægte Pædagoger. Og dog var han Pædagog i Ordets virkeligste Forstand — thi hvem kunde man saa trygt betro sine. Sorger og Bekymringer, sin Mismod og sine Tvivl som gamle Nikolai Krossing, den kærligste Børneven og den nobleste Natur blandt alle mine Lærere. Det varede ikke længe, før han havde faaet ø je paa mig, og det ham egne, fine Instinkt for Børn fortalte ham strax, at jeg var forkuet