VBergsøeDeForbistredeDrenge

210

„ N e j!“ „D et er m eget god t. J e g læ ser helst med dem , som endnu ikk e h ar fa a e t fejle Begreber. S a a er h an i tredie K la s se B . “ J e g v ild e re jse m ig ; m en S v en n in gsen kom m ig i F o rk ø b e t. H an la g d e sin brede H aand ind under S to le sæ d e t, o g idet h an lettede Stolen og m ig tvæ rs ov er B o rd et, sa g d e h an forretnings­ m æ ssig t: „ S k o le a a r e t b e g y n d e r den 15 . A ugu st.“ A t je g fra B o h rs S k o le sk u ld e ov ergaa til „ B o rg e rd y d sk o le n “ ,, rørte m ig ikk e synderligt. F o r m ig k u n d e den ene S k o le væ re lige saa g o d som den and en , o g det v ild e jo blive meget m o rsom t, hver D a g at trav e til Christianshavn — je g tæ n k te en d o g p a a at k øre derud med R a sm u s K u sk . Men d a F a d e r en D a g med­ delte m ig, a t je g sk u ld e i H u set h o s Magisteren, ram te det m ig som et L y n . B o rt skulde jeg, ikke alen e fra F a d e r o g S ø sk e n d e , men ogsaa fra m in e L e g e k am m e ra te r, fra alle de gamle A rbejdere. J e g sk u ld e ikk e alen e m iste mit Hjem, m en tillige hele den kæ re, g am le F ab rik med alle d en s H erligh eder, m it L a b o rato rium , mine Altaner, min H ave, m ine S am lin g e r, o g til Gengæ ld kun