VBergsøeDeForbistredeDrenge

207

Gang løb lige ned til Laboratoriet, medens den nu er aflukket. Men hvad der gav Gaden Glans og Relief, hvad der knejsede som et Palads over Fattig- mænds Hytter, var „Borgerdydskolen“ , en graa, fireetages Bygning, tidligere Frederiks tyske Kir­ kes Præstegaard, nu Vinter- og Sommerbolig for en Skare ugudelige Drenge, hvoraf dog en Del blev gudelige nok og fik Præsteboliger rundt om i Landet, medens de mest ugudelige avancerede til Jurister og endte som Ministre. Paa Rendestensbræatet udenfor Skolens Port stod en mærkelig Person, som strax tiltrak sig hele min Opmærksomhed. Det var en svær, bredskuldret og barhovedet Mand med et saa- dant Væld af tæt, krøllet, sort Haar, at man fandt en sort Hat ganske overflødig. Han var klædt i blaa Kjole med blanke Knapper, blaa Vest og blaa Benklæder. Alt sad tæt og stramt, selv Støvlerne paa de for hans Kæmpefigur meget smaa Fødder sad som syede over en Læst. I Haanden holdt han en tyk Spanskrørs­ stok, hvis lange Messingdupsko funklede i Lyset. Det var Skolens første og eneste Inspektør, Cleophas Svenningsen. Hvor i al Verden er det faldet hans Fader ind at kalde ham Cleo­ phas, det mest aparte Navn i hele Christenheden?