VBergsøeDeForbistredeDrenge

186

Den lille Tabel frembød ikke særlige matematiske Vanskeligheder, og hvad Tysken angik, saa havde jeg af gamle Dinger lært et Schwarz- walder Tysk, som sagde Spar To til Jomfruens. Intet Under derfor, at jeg blev hendes Favorit og nød Klassens Misundelse. Hun kaldte mig „mein Stissling“ og ragede mig med de lange, magre Fingre i Ansigtet, hvad jeg fandt over- maade ækelt, fordi hun altid bar et stort Messing Fingerbøl, som faldt mig ned paa Brystet og saa skulde hales op igen. Dog mere end ved hendes Kærtegn generedes jeg af den lille „At­ laskes“ Pige. Hun havde lige fra den første Time fattet en forunderlig Tilbøjelighed for mig og lagde ikke mindste Skjul derpaa. Men Drenge i den Alder ere nogle underlige Skabninger. De foragte „Tøsene“ og have ikke Spor af den Erotik, der begynder at røre sig hos det blidere Køn. Naar hun lagde sin Arm om min Hals, naar hun kærtegnede mig med sin bløde, buttede og varme Haand, kunde jeg blive saa arrig, at jeg fik Lyst til at slaa hende. Hun mente mig det vist inderlig godt — men jeg kunde ikke lide det, og da hun en Dag omfavnede og kyssede mig, sagde jeg det til min Moder, som vistnok har sét mere i dette tossede Forhold end der v a r ; thi jeg blev pludselig fjernet fra de to Jom