VBergsøeDeForbistredeDrenge

172

den Gang berygtet paa Grund af sine „Vaad“, hvorover man maatte køre, og som ved Høj­ vande vare ikke ganske uden Fare. Tæt ved laa Vejlø med sin prægtige Skov, og alle disse Her­ ligheder ejedes af min Onkel August Villads Bech, som d. 30 . Marts 1842 satte Bo dér med sin unge Hustru Margrethe Christine Rothe, en Dat­ ter a f Admiral Rothe, Chef for Holmen. Hendes Søster, Karen, var gift med Grev Frederik Knuth til Knuthenborg, og herved blev disse tre Herre­ sæder Centrer for et vexlende selskabeligt Sam­ vær; thi Grev Knuth var ikke „Aristokrat“ i dette Ords daarlige Betydning. Alligevel laa der over Livet paa Knuthen­ borg en vis fornem Farve, der virkede hæm­ mende paa den frie Barnelegs vilde Jubel. Den unge Greve, fin og bleg, i Fløjels Bluse, var der­ hos mere selvbevidst end sømmeligt var, og Sammenstød kunde derfor ikke undgaas; thi skøndt lille lod jeg mig ikke imponere. Min­ derne fra Knuthenborg staa i det hele noget af­ dæmpede for min Erindring — klart mindes jeg kun en lille Scene med „Greven“ , mindes den, fordi jeg led Uret, men vandt Sejer.

En Dag havde vi to Smaafyre gjort Grev­ inden det for broget med vor Leg i Havestuen.