VBergsøeDeForbistredeDrenge

1 2 6

sendte om Efteraaret deres Frugtduft ud over Gaden og prangede med kunstige Girandoler af Bergamotter og Karviller, stukne paa Tønde- baand — det Hele havde en vis landlig Ka­ raktér, som ikke fornægtede sig selv om Vinteren, naar Bedstefaders Tospænderkane klingrede ned ad Gaden og Isen lagde sin blanke Landevej helt over til Amager. Da kom der Liv baade i Mennesker og Dyr, og hvad de sidste den Gang kunde præstere ses af en Notits i Bedste­ faders Almanak under 28. Januar 1815. Efter først at have bemærket, at hans Kones Søster, Lene Winstrup, havde faaet en Søn, den senere bekendte Arkitekt Albert Winstrup, fortsætter han lakonisk: „Og saaes det sjældne Syn, at en Ræv løb her paa Gravene paa Isen, som levende blev fanget ved Mogens Triers Slæbe­ sted om Morgenen Kl. 9 1l2.“ I det samme mærkværdige Aar gjorde den gamle Sæbekedel Revolution. Den vilde ikke længere „baske“ , men „gludede i Kaaget“ ja — „kogte med Potten alene“, hvilket er Top­ punktet af en Sæbekedels Nederdrægtighed. Men Bedstefader forstod ikke Spøg i det Ka­ pitel. Efter at han en Morgen Kl. fire havde forvisset sig om, „at den dampede skrækkeligt