VBergsøeDeForbistredeDrenge

122

Byen øde helt nede fra den nuværende Niels Juelsgade og op til Vestervold, havde gjort et stærkt Indtryk paa den trettenaarige Dreng, og han beholdt hele sit Liv en vis nervøs Frygt for Ild, der især kulminerede under Tordenvejr. Ved slige Lejligheder kunde han blive aldeles ude af sig selv, og jeg erindrer, at han under en Tordenbyge, som overfaldt os paa Lyngby Landevej, blev saa betagen, at han stod af Vognen og tog hjem til Fods. Som sine Brødre var min Bedstefader fra Barn af bestemt til Handelen, og han kom, efter Datidens Skik, i Lære hos Peter Nielsen paa Chri­ stianshavn, senere hos Saabye. Knap tyve Aar gammel etablerede han sig som Sæbesyder i „Sorte Hane“ , blev senere Grosserer, Skibs- rneder, Oliemøller, Kalkfabrikant og Brandassu- randeur. Hans L iv var idel Virksomhed og Flid, saa at han ved sin Død var en af Køben­ havns mest agtede og ansete Købmænd. Det nye Aarhundrede, som indviedes med Slaget paa Reden og Krigen med England, var ikke gunstigt for en begyndende Virksomhed, og denne indskrænkedes derfor i de første Aar til „Sorte Hane“ , som maa have været en Slags Basilisk, siden den lavede grønne Sæbeæg.

Made with