VBergsøeDeForbistredeDrenge

117

over Ridebanen. Slottet laa øde og afbrændt — det stod i saadan underlig Harmoni med alt det Øvrige, at man kunde tro, at Englænderne lige havde brændt det af. Løngangene vare propfulde af Mennesker, Gamle og Unge, Ringe og Rige. Her troede man sig fuldstændig sikker — Lofterne vare jo hvælvede, og Englænderne vilde jo ikke falde paa at beskyde en Brand­ tomt. Det slog ogsaa til; men ved Storm - broen var dog en Lygtepæl splintret tæt ved Ridehuset, og en Bombe faldt i det store kgl. Bibliotek. Vi kom ud bag Børsen og naaede den gamle Knippelsbro, men den var saa fuld af Flyttegods paa Vogne og Børe, at vi nær aldrig vare komne over. Herfra kunde vi se det glimte ude i Vest. — Bombardementet begyndte paa ny, og man var i den største Rædsel for, at Pesthusbatteriet skulde bombardere Amager, som nu rummede over Halvdelen af det flygtende København. Men denne Aften blev dets Ild rettet mod Tømmerpladsen, og kun enkelte Bom­ ber naaede Christianshavn. Trods dette skulde vi dog ikke undgaa vor Skæbne. Da vi naaede Brogade, slog en Granat ned i et Tag, saa at Stenene regnede ned om