VBergsøeDeForbistredeDrenge

112

føres til „Runde Taarn“ , hvis hule Kærnecylinder allerede gemte Observatoriets Instrumenter og de sjeldneste af Universitetsbibliotekets Bøger. Bugge havde foreslaaet, at vi skulde søge Ly hos ham i Taarnet; men Moder vilde ikke bort fra vort Hjem, og da Bomberne særlig regnede ned over det Kvartér, vi skulde passere, mente ogsaa .Fader, at det var bedst at blive. Saa kom vi ind i vort lille Kammer til Gaarden; men vi blev ikke klædte af som ellers. Vi laa fuldt paaklædte paa Sengen med en lille Bylt, som vi skulde tage med os, hvis det brændte. Moder vaagede hos os. Saa løjerligt det klinger, faldt jeg i Søvn som ellers. Jeg vaagnede kun én Gang derved, at Ruderne klirrede stærkt, og da jeg saae hen til Vinduet, var Himlen ganske rød. Det var Tuteins Pakhus, der brændte. Hen ad Morgenén sagtnedes Bombardementet, og omtrent Kl. otte hørte det op. Folk vovede sig atter ud for at se Skaden, og den var ikke saa stor som man havde ventet. Mange Byg­ ninger havde mistet Skorstene og Lofter, men vore raske Brandfolk havde næsten overalt slukket Ilden. Kun Tuteins Pakhus i Vimmelskaftet var gaaet op i Luer — det var fyldt med Bomuld.