VBergsøeDeForbistredeDrenge

104

Allerede i November mærkede vi dens Vinge­ slag. Da kom der fra Biankensteiner en stor Pakke, som højtidelig blev aabnet i vor Nær­ værelse. Den indeholdt Teaterdekorationer, Bil­ leder, Guldborter og Papir i alle Regnbuens Farver. Saa kom Fader og tog Maal af Ma­ rionetteatret, Paparkene blev skaarne ud til Skjolde, Hjælme og Harnisker. Spyd, Sværd og Stridsøxer blev lavede af Snedkeren, og saa blev Salen omdannet til et Værksted, hvor der blev klistret, malet og ferniseret hver Aften, naar Lektierne var lærte. Fader var fra sin Barndom en stor Mester i al Slags Paparbejde, og Fa­ brikens Malere leverede fortrinlige Tegninger til de Vaabenmærker, der prydede vore Skjolde og Rustninger. Men vi holdt os ikke til Middel­ alderen alene, Nutiden fik ogsaa sin Ret, og vort Værksted frembragte Pragtexemplarer af Kaleido- skoper, Elektroforer, Camera obscuraer og Lei­ dener Flasker. Med vore Fættere fra Løve­ apoteket udgjorde vi en stor Børneflok. Der var mange at give til, og Fader sad jo ikke inde med store Midler; men hans Smag, Kund­ skaber og ihærdige Arbejde erstattede Alt. Naar Døren til Salen fløj op, og det straalende Jule­ træ viste sig, omgivet af Vaabentrofæer, Uhlan- lanser, Faner og Ridderrustninger, da stod Bør­

Made with