VBergsøeDeForbistredeDrenge

101

Saa fik vi Smørrebrødet i Lommen og be­ gyndte at samle; men det gik langsomt. Plan­ terne skulde jo tages op med Rod og Rødderne vaskes. Vi vare saa fordybede i dette Arbejde, at vi ganske glemte Bonden og vovede os læn­ gere og længere ud i Mosen, lokkede af Blomster­ rigdommen. Da lød der pludselig et infernalsk Hyl, og en Regn af Tørv og Sten slog ned omkring os. Jeg saae op — Bredden var besat af hujende Valbydrenge, der fortsatte Bombardementet, me­ dens en lang, rødhaaret Fyr, fulgt af nogle Kammerater, vadede ud imod os. Kort efter tog han mig i Nakken, og idet han holdt mig frem for sit Kompagni, raabte han: „Her skal I se et Fjols, som plukker Forglemmigejer til sin Fader!“ Jeg kan endnu se den Fyrs Ansigt, fladt, fregnet og ondskabsfuldt grinende. Det var første Gang at Raaheden traadte mig i Møde i hele sin brutale Magtfylde, men instinktmæssigt følte jeg, hvorledes den skulde besejres. „Jeg vil gi’e dig en Mark, hvis du vil lade os gaa“, sagde jeg. Med en lynsnar Bevægelse snappede han Marken ud af min Haand og raabte til de