UtterslevMoseKirkemosenOgGyngemosen_1994

hvis en isvinter i 1995-96 kan give mulighed for indhøstning af rørmateriale fra mosen til ø-sikringen, men ellers må tilførsel af rør udefra stærkt overvejes. En rørhøst, der udføres om vinteren og i udvalgte rørsumpområder, vil samtidig gøre disse arealer til mere attraktive yngleområder for en del vandfugle. Men størstedelen af rørsumpareal eme bør forblive uslåede af hensyn til det øvrige fugleliv. Kanalerne mellem rør-øerne og bredderne bør som nu oprenses med en hyppig­ hed, så øerne til stadighed er sikret mod f.eks løsgående hunde. Hvis alle kanaler oprenses i hele mosen på én gang, er der fare for en forurenende udvaskning af næringssalte til vandmasserne. Derfor skal det anbefales, at der hvert år eller hvert andet oprenses kortere kanal-stykker, så alle kanalforløb oprenses løbende med et interval på maksimalt 12 år. 7/ Også vandkvaliteten er af stor betydning for rørsumpsbiotopens plante- og dyreliv, og en stadig nedbringning af mosens næringsindhold kan ikke prioriteres for højt. Effekten af de nuværende tiltag til at forbedre og stabilisere vandkvaliteten bør nøje overvåges. Naturplejen i de enkelte delområder kan som en udmøntning af ovenstående anbefales som følgende: Delområde 1 med den københavnske del af Gyngemosen og Bagmosen, områdekort side 15. Staudeengsarealet mod vest er under kraftig tilgroning. Området bør ryddes for træagtig vegetation. Dette bør gentages min. hvert femte år. Hvor terrænet iøvrigt tillader det, bør der udføres en efterårsslåning af høj urtevegetation hvert år, og denne plejeform bør også påbegyndes på det nye østlige staudeengsområde i løbet af et par år. Det afslåede materiale bør fjernes. Delområde 2 med Bademosen, Bakkemosen og Nattergalekrattet, områdekort side 17. Kratskovene nord for Bademosen og i Nattergalekrattet er af høj biologisk værdig. Den fremtidige pleje bør sikre, at områdernes nuværende karakter fastholdes. Specielt selvfor­ yngelse af trævegetationen er i denne forbindelse ønskværdig. Vådområdet i den sydlige del af Nattergalekrattet bør genetableres, ved at det øverste fømelag fjernes. Det må til­ stræbes, at indgrebet foretages i det sene efterår samt med så lille brug af maskinkraft og kørsel i området, som det kan lade sig gøre. Staudeengsarealet umiddelbart nord for Høje Gladsaxe Vej er under tilgroning, og i en årrække bør arealet slås både forår og efterår for at holde den meget kraftige opvækst af bl.a. gyldenris i ave. Staudeengsarealet syd for Høje Gladsaxe Vej behøver derimod højst en efterårsslåning. Vådbundsarealeme i området har meget stor biologisk værdig, og bortset fra det føromtalte areal i Nattergalekrattet er oprensninger p.t. ikke tiltrængte. En oprensning af de to vådområder er ikke p.t. tiltrængt.

75