UtterslevMoseKirkemosenOgGyngemosen_1994

delen af overdrevet. Området bør slås én gang om året efter frøsætningen, og materialet bør fjernes kort tid efter. Udover overdrevsarteme, der fremmes ved slåningen, findes her også rødlistearten sommer-hyld. Denne art synes ikke at have specielle krav, og det eneste hensyn, der bør vises til den, er, at decideret gravearbejde og beskæring bør undgå, hvor den står på Langholm og på nordsiden af stien ca. 300 m mod øst fra Langholm. 4. Flere af staudeengsområderne er stadig så nyetablerede, at de endnu aldrig har været slået. Det er nødvendigt i løbet af et år eller to at starte med minimum en slåning hvert andet år. Dette vil, foruden at bremse en tilgroning med buske, også give større diversitet af urtefloraen. Områderne mærket B på figur 27 kan alle behandles som foreslået. Dette gælder også for område C, men her må plejen iværksættes snarest, da begyndende buskvækst og store veletablerede kloner af bl.a. gyldenris ellers vil besvær­ liggøre en tilbagevenden til staudeeng med høj artsdiversitet. Staudeengen mærket D regulerer stort set sig selv, idet området i reglen står under vand langt hen på foråret. En buskrydning vil her være påkrævet ca hvert 5. år. I den sydvestlige del af dette område vendende ud mod nogle øer findes en lav vold med meget kraftig vækst af bl.a. de store tidselarter. En let forårs- og efterårsslåning af den østvendte skråning og ca 2 meter ud i terrænet vil højne diversiteten i området og forbedre adgangen for publikum til et af mosens mere rolige områder. Det sidste staudeengsareal E er allerede meget domineret af kloner af høj-stauder, og området er meget kuperet. Her foreslås en manuel buskrydning ca hvert 5. år. 5. Kær- og rørsumpsområder bør generelt friholdes for indgreb. Der er flere steder nogen tilgroning af disse områder, hvilket må tillægges en sænkning i den generelle vandstand for ca. 25 år siden og ikke en 'manglende' pleje af landarealeme. Det er dog vigtigt i denne forbindelse at gøre sig klart, at vandstandssænkninger har sådanne konsekvenser, og at de i fremtiden i videst muligt omfang bør undgås. Enkelte små vandhuller vil p.g.a. tilgroningen være tørlagte i stadig længere perioder i sommerhalvåret. Disse bør med jævne mellemrum oprenses, så tørlægningsperioden ikke starter før tidligst omkring 1. juni. Et andet forhold, der også er væsentligt for udviklingen i kær- og rørsumpsområder, er vandkvaliteten. På dette område hersker der ingen tvivl om, at der er foregået en kraftig forringelse siden parkens anlæggelse i 1939-43. Dette er sandsynligvis en medvirkende årsag til, at kær- og sumpvegetationen i dag er mere artsfattig end tidligere. Plantearterne brudelys, bukkeblad og vandrøllike, der ved undersøgelser i 1939/40 og 1947 var vidt udbredt i mosen, findes i dag kun udenfor de tre store hovedbassiner i henholdsvis Kirkemosen og Bademoseområdet. En række arter, der tidligere var faste indslag i Utterslev Mose, er alle i dag helt forsvundet. Det drejer sig om arterne kors­ andemad, frøbid, tornet homblad, kragefod, krebseklo, blære-star, hirse-star, kær-star, top-star, krans-tusindblad, græs-vandaks, kruset vandaks, svømmende vandaks, vandpest, almindelig vandranunkel, flydende vandranunkel og hårfliget vandranunkel. En del af de nævnte arter er vandplanter og altså ikke tilknyttede kær- og sumpområder, men begge grupper af planter påvirkes af vandets høje næringsindhold. I dag er den stadige forøgelse af forureningen tildels stoppet, og der sker en langsom forbedring af vandkvaliteten. Vandplanterne i de tre store mosebassiner har igen haft en kraftig tilbagegang siden 1990, hvilket har kunne følges i de årlige overvågningsrappor­ 70