UtterslevMoseKirkemosenOgGyngemosen_1994

Figur 25. En fugleø i Midtmosen set mod Hareskovvej, taget i midten af maj, 1994.

på den centrale ø i Østmosen igen i 1982 og 1983 efter, at der var høstet rør på denne i vinteren 1881-82. Rørhøst på øer i mosen vil derfor både kunne skaffe materiale til kystsikringen af øerne, samt forventes at kunne skabe alternative yngleområder for hættemågen, se plejeafsnittet side 72 for nærmere oplysninger. Toppet lappedykker udgjorde i lighed med de foregående år en stor bestand i 1994, og arten havde en god ynglesucces. Bestanden er vokset fra 1980'eme til 1990’eme, hvilket skyldes de ændrede forhold i vandmiljøet. Bestandsfremgangen skyldes sandsynligvis de ændrede fourageringsbetingelser, der er opstået som følge af manglen på vandplanter og dermed manglen på skjulesteder for fiskene, som toppet lappedykker lever af. Antallet af ynglepar af grågås var i år det største, der indtil nu er registreret i Utterslev Mose, og ungeproduktionen var stor. Grågåsen fouragerer på de store græsplæner omkring mosen, og er således ikke afhængig af vandkvaliteten i mosen. Gråanden er i lighed med grågåsen mere eller mindre uafhængig af vandkvaliteten, idet den både fouragerer på land og i vandet. Gråanden lever ikke kun af plantemateriale men også af vandinsekter, snegle, muslinger og i Utterslev Mose ikke mindst brød. I lighed med i 1993 var antallet af gråænder højt ved ynglesæsonens start, hvorimod antallet af kuld og unger var forholdsvist lavt. Troldanden havde en god ynglesucces i år, og ungeoverlevelsen var god. I Utterslev Mose lever troldanden sandsynligvis overvejende af dansemyg, som den finder på søbunden. Den store forekomst af dansemyg og tubificider (=bundlevende børsteorme) indicerer, at der er lavt iltindhold ved søbunden. En yderligere forringélse af bundfaunaen vil sandsynligvis få alvorlige konsekvenser for troldanden, hvis foretrukne

66