UtterslevMoseKirkemosenOgGyngemosen_1994

Skægmejse Panurus biarmicus 8-9 par Arten er især tilknyttet de større rørskovsarealer i selve Utterslev Mose. Arten lever for­ holdsvist skjult i rørskoven, og ses oftest, når den passerer hen over vandet fra en rørskov til en anden. Da Skægmejsen endvidere kan lægge flere kuld om året, kan det være vanskeligt at beregne bestandsstørrelsen. Der er registreret flest par umiddelbart vest for Langholm i Midtmosen. Om sommeren lever skægmejsen først og fremmest af insekter, mens den om vinteren lever af frø fra tagrør og arter af dunhammer (Bibby 1981). Skægmejsen har oftest separate rede- og fourageringsområder. Redeområdet er oftest i den tørre del af rørskoven i gamle tagrørsbestande, hvor selve reden placeres i tagrør, arter af dunhammer eller star (Wawrzyniak & Sohns 1986). I yngletiden foura­ gerer fuglene derimod i den yderste del af rørskoven nær vandkanten eller andre steder, hvor bunden er vanddækket. Skægmejsen anlægger sin rede allerede i april/maj, hvor de nye rør endnu ikke er vokset op. Skægmejsen er første gang registreret i Utterslev Mose i 1976. Set i relation til artens redeområde og vinterføde, er det vigtig at bevare rørskovene i de områder, hvor arten yngler. Da der er rigeligt rørskov i Utterslev Mose betyder dette ikke, at der ikke kan høstes rør, men rørhøsten bør kun foretages i afgrænsede områder, der ikke omfatter skægmejsens yngleterritorier.

Halemejse Aegithalos caudatus 1-2 par Et par blev registreret i Sumpskoven, og én iagttagelse af en kaldende fugl blev gjort i Østmosens østligste hjørne. Bestanden har heller ikke tidligere været større - 1 par i

60