UtterslevMoseKirkemosenOgGyngemosen_1994

fugtigt op til et par meter fra vådbundsområdet. Den øvrige del af dette område er tidligere plæne, der ikke længere slås. Ud over det forventede indslag af bl. a. nærings­ krævende skræpper og tidsler findes et indslag af kløvkrone, eng-nellikerod, stortoppet rapgræs og manna-sødgræs. Det nordøstlige vådbundsområde er delområdets eneste. Overgangen til staudeengen er flydende. Mod bredden kommer indslag som lyse-siv, tudse-siv og sværtevæld, mens der i selve vandkanten findes arter som tykskulpet brøndkarse, sump-forglemmigej og vand­ ærenpris. Et interessant indslag i kanalen er vandplanten fladfrugtet vandstjeme, der findes i større mængder i den sydlige ende. Kanalen er ca 1 meter bred og op til 30-40 cm dyb med delvis flade bredder. En mindre del af stauderngsarealet lige syd og øst for området synes tidligere at have været væsentligt fugtigere med mere udpræget kærvegetation end i dag. F.eks. er der i 1991 her registreret kær-trehage (personlig oplysning fra naturvejleder Susanne Henriksen). 2.3.5 Delområde 5 Delområde 5, der ligger længst mod syd i Utterslev Mose, omfatter arealerne omkring Kirkemosen. Den sydlige og østlige del består primært af plæner og høje træer samt lavere krat langs bredden af mosen (se forsidebilled). Mod nord og vest findes en høj staudeeng med flydende overgang til rørsump, og længst mod nordvest findes en ege­ skovsbevoksning. I den vestligeste del af delområdet findes en af Københavns kommunes 15 indhegnede hundeløbegårde, der kan benyttes året rundt. Det er desuden tilladt at lade hunde løbe uden snor i hele Kirkemosen i perioden 16. juli til 1. marts. Trævegetationen i området består af 3 typer; dels den tætte egeskov mod nordvest med blandet tæt underskov, dels af mere enkeltstående træer og trægrupper i yderranden af det øvrige område og dels af lavt, relativt tæt og tildels fugtigt pilekrat ned mod bredden. Der er i delområdet registreret hele 10 pilearter og -krydsninger. De fugtige lave krat er relativt lysåbne. Dette afspejles i, at en del bundflora-arter, der normalt vokser på engagtige, fugtige lokaliteter, har indfundet sig her. Det drejer sig om arter som dusk-fredløs, eng-skjalder, almindelig skjolddrager, kær-tidsel og vandpeber­ rod. Hele den sydlige del af delområdet grænser op til haver, og arter herfra præger grænse­ området. Det drejer sig bl.a. om arterne kærmindesøster, gul lærkespore, langstilket lærkespore, mahonia, påskelilje, skovmærke og tulipan. Plænevegetationen i delområdet udmærker sig ved, specielt i nærheden af større træer, at have en veludviklet forårsflora af løg- og knoldplanter. Det drejer sig om arterne almindelig guldstjerne, vår-krokus, russisk scilla, erantis og vintergæk. Den sydvestlige del af staudeengen er relativ lav og artsrig med bl.a. et stort indslag af fløjsgræs, hamp-hanekro, stortoppet hvene og eng-nellikerod. Den øvrige del af staude­ engen indeholder en højere og til dels klonpræget vegetation. Området karakteriseres her af større kloner af virginia-asters og gyldenris. Staudeengen som helhed bærer præg af tidligere at have været mere våd og delvis at have indgået i rørsumpen. Om der finder

23